Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!

Skibsportrætterne

Skibsportrættet havde sin storhedstid midt i 1800-tallet, men det var i cirka 200 år, fra 1750 til 1950, en almindelig måde at vise skibe på. M/S Museet for Søfart har en stor samling af skibsportrætter fra hele perioden.

Skibsportrættet adskiller sig fra anden marinekunst ved, at det altid er et specifikt skib, der afbildes. Skibsportrætmalerne så normalt ikke sig selv som egentlige kunstnere men som håndværkere, der fabrikerede portrætter på bestilling. Normalt var det rederne eller kaptajnen, der bestilte billederne, som så enten prydede skipperens hjem eller rederens kontor. Ofte vil man kunne se skipperen stå agterst på skibet med styr på situationen.

Skibsportrætmalerne fandtes i havnebyer verden over. Her gik de til skipperne og viste eksempler på deres arbejde, eller måske endda en hurtig skitse af skipperens fartøj, mens de kom med tilbud på det færdige portræts pris. Det var det enkle skib, der var i centrum af billedet, og tit er det vist i flere vinkler. Der gøres normalt også meget ud af tydeligt at vise skibets navn ved hjælp af en frise under selve billedet eller via skibets flot vejende navnestander.

Hvis man vil vide mere om skibsportrætter og danske skibsportrætmalere, kan man læse bogen Danske Skibsportrætmalere af Hanne Poulsen.

Herunder kan du læse mere om et udvalg af de skibsportrætter, der kan ses i ‘Alle tiders skibe’.

ENGLAND

Passagerskibet ENGLAND blev bygget på Helsingør skibsværft i 1964 og blev derefter sat i fart mellem Esbjerg og Harwich. ENGLAND havde en kapacitet på 463 passagerer og cirka 100 biler. Et modernistisk ikon med et skær af noget gammeldags og hyggeligt.

I 1960’erne var verdensøkonomien inde i et langvarigt og legendarisk opsving. Danskerne købte biler som aldrig før. De fik også råd til at rejse udenlands i et større omfang end tidligere.

Med Englandsbåden kunne unge skandinaver komme hurtigt til Swinging London. Den britiske middelklasse kunne besøge Verner Pantons København eller tage på vandretur ved de svenske søer.

ENGLAND var DFDS’s foreløbige svar på privatbilismens og turismens triumf. Der var plads til ti gange flere biler end på KRONPRINESSE INGRID, bygget 15 år tidligere. For første gang kunne man køre direkte om bord på Englandsbåden.

Nervøse bilejere og deres spændte børn skulle ikke længere spejde efter bilen, når den i kranens kæde svævede højt over kajen.

ENGLANDs primære sejlads var Esbjerg – Harwich i perioden 1964 – 1974, men i denne periode havde skibet også krydstogter til Vestindien. I 1974 blev ENGLAND afløst af nybygningen DANA REGINA på Nordsøfarten, og ENGLAND blev derefter brugt som afløser på sommersejladsruter, samt udchartret til udenlandske rederier.

ENGLAND blev solgt videre i 1983 som transportskib, der fragtede arbejdere fra Cape Town til Falklandsøerne. Skibet fik senere forskellige ejere, og i 2001, under bugsering til ophugning, sank skibet i det Røde hav.

Portrættet af ENGLAND er malet af Arne L. Hansen (1921–2009) i 1964. Arne L. Hansen voksede op i København og var i flere korte perioder tilknyttet malerskolen på kunstakademiet. Hansens malerstil skiftede fra et naturalistisk udgangspunkt, til et mere abstrakt formsprog senere i hans virke. M/S Museet for Søfarts udgave er en serieproduceret kopi, trykt på lærred.

FREDERIK VI

Som mange af de andre tidlige dampskibe blev FREDERIK VI indsat som rutebåd med transport af post og passagerer som hovedbeskæftigelse. Med dampens kraft kunne man ikke nødvendigvis sejle hurtige end et sejlskib i god vind, men man kunne sejle i modvind og uden vind. Det var en revolution.

FREDERIK VI blev bygget i 1830 på Christianshavn på Jacob Holms Plads af bygmester Peter Jørgensen.

FREDERIK VI sejlede i årene 1830-1844 som postdamper mellem København og Kiel i hertugdømmet Holsten. Ruten gik via Vordingborg og Gaabense og gennem Grønsund mellem Falster og Møn.

Gennem årene sejlede skibet også af og til fornøjelsesture på Øresund. Men den sidste rejse blev ingen fornøjelse, da man den 4. oktober 1845 grundstødte i Grønsund undervejs fra Flensborg til København. Der var over 200 passagerer om bord, da skibet sank. Alle blev lykkeligvis reddet, men skibet kom ikke ud at sejle igen. Vraggodset blev hævet stykke for stykke og solgt på auktion.

Portrættet er malet af Th. Kjølner efter en original af Jakob Petersen.

HEBE

HEBE blev bygget i havnebyen North Shields ved floden Tyne i det nordøstlige England i 1839. Skibet blev købt til Danmark af Jacob H. Lundt, der var købmand i Thisted og en del af “Comiteen for Dampskibsfarten på Liimfjorden”.

HEBE kom kun til at besejle Limfjorden i få år. Allerede i 1846 blev det solgt til den danske flåde. I de følgende år tjente det som kongeligt skib under Christian VIIIs badeferier i og omkring Vadehavet. Af og til sejlede HEBE også almindelige mennesker ud til øerne i den Slesvig-Holstenske del af Vadehavet.

Tjenesten som kongeligt skib varede også kun kort tid. I marts 1848 godkendte kongen et salg af HEBE på auktion. Maskinen, kedlerne og inventaret skulle også på auktion, så noget tyder på, at skibet allerede da er blevet pillet fra hinanden og hugget op. Det er dog ikke sikkert.

Portrættet viser HEBE i tjeneste som kongeligt skib på en smuk, stille dag i 1840’erne. Fra masten vejer kongens flag, og sømanden i forgrunden blotter hovedet i respekt for monarken.

HORATIO

Som mange andre af de tidlige dampskibe sejlede HORATIO i rutefart med post og passagerer. De korte ruter passede dampskibene godt, da man alligevel ofte skulle i havn for at laste nyt kul til maskinen – den såkaldte bunkring. De tidlige dampmaskiner brugte meget kul, der optog plads om bord, hvor man i stedet kunne have haft last.

HORATIO blev bygget i Glasgow i 1851. HORATIO blev købt til Danmark i 1859 og sejlede først mellem Helsingør og Helsingborg. Siden kom det til ruten mellem København og Malmø. I mange år var skibet således et fast syn på Øresund. I 1878 blev HORATIO oplagt, og i 1883 blev det ophugget.

Vi ved ikke, hvem der har malet portrættet af HORATIO. Der var mange skibsportrætmalere, og ikke alle signerede deres værker. Kronborg, som ses i baggrunden, var et populært udsmykkende element. Maleren har ikke selv har været om bord på et skib og malet HORATIO til søs. Han har formodentlig stået på Helsingør havn og tegnet skitser af skibet. Siden har han færdiggjort maleriet derhjemme.

Kinesisk junke

Junken er en paraplybetegnelse for den primært kinesiske bådtype, der findes i forskellige størrelser og typer. Det engelske ord Junk stammer formentlig fra det javanesiske ord ”Djong”, som betyder skib eller stort fartøj.

Junken som skibstype er sandsynligvis over totusind år gammel, og den var de europæiske skibe teknisk overlegen indtil midten af 1500-tallet. Mange af de teknikker, som junkens design besad, blev kopieret af de europæiske skibsbyggere. Det var f.eks. sejlføringen, som muliggjorde at sejle op mod vinden, skrogets udformning og rordesignet.

Billedet af den kinesiske junke er malet af Ludvig Schwensen (1865-1945) i 1903. Schwensen kom fra en kunstnerisk, fynsk familie, og han blev uddannet i London under sin udsendelse som telegrafist. Gennem hans arbejde som telegrafist var Schwensen udstationeret rundt omkring i verdenen. Billedet af junken stammer sandsynligvis fra hans mangeårige ophold i Kina. Schwensen arbejdede for Det Store Nordiske Telegrafselskab i årene 1883- 1912 og vendte tilbage til Danmark i 1913.

MERCANDIAN TRANSPORTER

MERCANDIAN TRANSPORTER blev bygget på Frederikshavn Værft & Tørdok i 1974. Skibet var et 2-dækket fragtskib med en kapacitet på 1599,98 bruttoton. Skibet blev i 1977 solgt til Island.

MERCANDIAN TRANSPORTER sejlede i trampfart, og skibstypen var typisk for Mercandias tidlige handelsflåde, inden der blev investeret i fragtfærger.

Rederiet Mercandia blev startet i 1966 af Per Henriksen. Henriksen fik sin afgangseksamen på Det kgl. Vajsenhus og kom derefter i lære i en købmandsforretning i provinsen. Han kom senere til rederiet J. Lauritzen og gjorde erfaringer med shippingindustrien, inden han selv startede en agentur- og rederivirksomhed. Mercandia blev kendt for at invitere medinteressenter til at investere i skibene, og partrederiet blev udvidet til kommanditselskaber med op til 2000 anparter i hvert skib. Mercandia var et af de første rederier, som satte skibenes navne i system.  Skibsnavnssystemet betød, at Mercandias skibe stod samlet i skibsregistrene, da de alle havde MERCANDIAN som fornavn.

Portrættet af MERCANDIAN TRANSPORTER er malet af Søren Brunoe (1916-1994) i 1975. Brunoe var en særdeles aktiv marinemaler og er specielt kendt for sine mange motiver af den danske flåde. Fra 1950’erne specialiserede han sig i nybygningsportrætter for de københavnske rederier.

METTE MOLS

Passagerfærgen METTE MOLS blev bygget på Aalborg Værft A/S i 1966 og sejlede derefter på ruten mellem Sjællands Odde og Ebeltoft. Færgen havde en kapacitet på cirka 800 passagerer og plads til omkring 135 biler. METTE MOLS var Mols-Liniens første færge på ruten.

Den 31. august 1970 var METTE MOLS ude for en ulykke. På vej til Odden opstod en eksplosion i maskinrummet, dog uden tilskadekomne, og man var nødsaget til at evakuere de omkring 200 passagerer.

Mols-Linien blev oprettet som aktieselskab i 1963 og DFDS opkøbte to tredjedele af aktierne i 1964. Derved endte Mols-Linien som et datterselskab til DFDS. Strækningen mellem Odden og Ebeltoft er den korteste strækning mellem Sjælland og det nordøstlige Jylland, på cirka 48 kilometer. Den kortere sejladstid gjorde strækningen til en populær overfart mellem Sjælland og det nordøstlige Jylland. Dette medførte, at ruten Odden-Ebeltoft udkonkurrerede andre færgeruter mellem Sjælland og det nordøstlige Jylland. I 1990’erne indførte man hurtigfærger på ruten og indviede også en rute mellem Sjællands Odde og Århus.

I 1974 skiftede skibet navn til METTE MO, inden det blev solgt videre i 1977.

Afbildningen af METTE MOLS er et mekanisk stoftryk, der er signeret af H. Johannessen 70’.

NORDLYSET

NORDLYSET sejlede mellem Danmark og Grønland fra 1853 til 1926, og blev dermed det næstlængst tjenende skib i Grønlandsfarten med sine imponerende 74 år (Kun overgået af briggen NARHVALENs 98 år). Hvalolie var den dominerende vare, og der lugtede godt af tran om bord.

NORDLYSET blev bygget af Skibsbygmester E.P. Bonnesen på Jacob Løves værft, Helsingør, i 1852. Det var en 3-mastet bark på 265,11 bruttoton. Skibet blev bygget til det statsejede selskab Den Kongelige Grønlandske Handel.

I 1929 blev skibet først overdraget til Marineministeriet, før det i 1931 blev solgt til Sverige for at blive ophugget.

Barken er fuldrigget på alle master undtagen den agterste, den såkaldet mesanmast, og blev den dominerende større sejlskibstype fra 1800-tallet og frem til enden på sejlskibenes tid. Rigningen var billigere i anskaffelse, mandskabskrav og vedligeholdelse end de traditionelle fuldriggede skibe some fregatter og briggerne med disses mange råsejl.

Maleriet forestiller NORDLYSET i færd med at blive bugseret ud for Langelinie, København. I baggrunden ses pakhusene i frihavnen. Både år og kunstner er ukendt.

M/S Museet for Søfart har også en model af NORDLYSET.

PERU

I 1845 strandede og sank PERU i Øresund. Efter en bjærgning blev skibet solgt på auktion til skibsværftsejer J. Steffensen Kaas. Efter at skibet var blevet repareret, blev det overtaget af Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH), som var et dansk, statsdrevet handelsselskab, der i perioden 1776-1950 havde monopol på handelen med Grønland.

PERU blev bygget i Memel i det daværende Østpreussen i 1844-1845. Det var en brig på 278,86 bruttoton. PERU sejlede ud på sin første tur til Grønland den 8. maj 1846, og gennemførte i alt 58 rejser mellem Danmark og Grønland igennem sin 59 årige tjenestetid hos KGH. Skibets sidste rejse foregik den 12. april 1905, hvor det afsejlede til Holsteinsborg for at fungere som Kulhulk og pakhus i de næste 25 år. Det blev endeligt ophugget i 1929.

En dramatisk historie knytter sig til skibet, idet den kendte marine- og grønlandsmaler Jens Erik Carl Rasmussen, på en rejse hjem fra Grønland i 1893 om bord på netop PERU, af ukendte årsager faldt over bord og druknede i Atlanterhavet.

Portrættet af briggen PERU er malet i 1920 af marinemaleren Hans Andersen Hansen (1854-1948).

ROTHA

Portrættet af briggen ROTHA af København er malet af Jens Thielsen Locher (1825-1869) i 1867. Locher blev født i Flensborg og slog sig i 1850’erne ned i København, hvor han fik en karriere som skibsportrætmaler. Han malede oftest større sejlskibe og ofte, som her, med Kronborg som baggrund.

Briggen er en skibstype, der især var populær i 1700-tallet og i starten af 1800-tallet. En brig har altid to master, og masterne er fuldt riggede med råsejl, der går på tværs af skibet. Briggen blev brugt til både handel og krig. Især i medvind over lange distancer var briggen god, mens den var mindre velegnet til at sejle op i mod vinden.

Da Locher malede ROTHA, var briggen ved at være et gammeldags skib. Dampskibene erstattede efterhånden sejlskibene, og samtidig kom nye og mere effektive typer af sejlskibe til. På grund af de mange råsejl krævede det en ret stor besætning at sejle en brig. Skonnerter og barker kunne i forhold til deres størrelse sejles af færre folk og trængte efterhånden briggen i baggrunden.

SIAM

Dampskibet SIAM var ØK’s første bestilling af et nybygget skib, og ordren blev udført af Flensburger Schiffbau Gesellschaft i 1898. SIAM var et dampskib med 1600 iHK og havde en lasteevne på 3875 brutto tons. Skibet åbnede ØK’s første rute til Østen. Ruten var København-Hamburg-Antwerpen-Colombo-Bangkok.

På SIAMs første rejse til Østen, slog det rekorden som det største skib, der havde lagt til kaj i Bangkok. På den første rejse til Østen, bestod fragten af bl.a. cement, flæsk, skinker, smør, konserves, dampmaskiner og andet stykgods. På hjemturen var skibet lastet med teaktræ.
SIAM var ude for syv uheld under ØK’s ejerskab. Allerede på jomfrurejsen i 1898, grundstødte skibet først i Kielerkanalen og derefter på floden Schelde.

I år 1900 grundstødte skibet i Bosporusstrædet og året efter skete det samme i det Røde Hav. I 1903 ramte SIAM en større sten ud for København og i 1907 kolliderede skibet i Antwerpen. I 1911 blev SIAM stærkt medtaget af en storm i Nordsøen.
I alt nåede SIAM at foretage 28 rundrejser til Østen, før det i 1912 blev solgt videre til et Japansk rederi. Skibet forblev i sejlads hos forskellige asiatiske rederier, indtil det blev ophugget i 1929.

SIGYN

Søfart er en sikker transportform for både mennesker og gods. Det kan dog ikke undgås, at der af og til sker havarier. Det kan skyldes elementernes rasen, tekniske problemer og menneskelige fejl. I Danmark, med vores snævre, lavvandede farvande og tætte trafik, er det som oftest grundstødninger og kollisioner, der skaber arbejde til bjergningsskibe som SIGYN.

SIGYN blev bygget som dampskib i 1917 til det danske rederi Em. Z. Svitzers Bjergnings-Enterprise, i daglig tale blot Svitzer. I næsten 50 år, op til 1966, bjærgede SIGYN havarerede skibe. Det var mest i Danmark, at skibet fandt arbejde, men i 1960’erne begyndte det om sommeren at betjene Grønland. Det var da moderniseret og ombygget fra damp- til motorskib.

SIGYN endte sin karriere, da det kæntrede den 20. februar 1966 ved Middelgrunden i Øresund under et forsøg på at bjærge skibet LIMA af Haderslev. SIGYN lå på bunden frem til den 3. maj, hvor det blev hævet og bragt til København. Året efter blev det ophugget.

SUSAN MÆRSK

SUSAN MÆRSK løb af stablen fra Odense Stålskibsværft den 17. juli 1923 som skib nummer otte på A.P. Møllers nye værft. Skibet var et, for datiden, typisk fragtskib med sortmalede sider og rustrød, malet bund. Det var i tiden før, A.P. Møllers skibe fik deres nu karakteristiske lyseblå farve.

SUSAN MÆRSK blev efter den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 overtaget af det engelske Ministry of War Transport. Den 12. juni 1941 blev skibet ramt af en tysk torpedo, da det var undervejs fra Milford Haven i Wales til Curaçao i Caribien. Torpedoen blev affyret fra ubåden U-553 under ledelse af Karl Thurmann. Tyskerne skulle bruge to torpedoer på at sænke SUSAN MÆRSK – den første strøg forbi skibets stævn uden at gøre skade.

Vi ved ikke, om søfolkene på handelsskibet opdagede den første torpedo, men det er ikke sandsynligt. I hvert fald forberedte dig sig tilsyneladende ikke på det næste angreb ved at søge op på dækket og gøre redningsflåder klar. Alle om bord omkom, da den anden torpedo ramte cirka et kvarter senere, og SUSAN MÆRSK sank på mindre end to minutter. Tyve af de døde var danske krigssejlere.

SUSAN MÆRSK er afbildet i løse strøg på et usædvanligt lille skibsportræt. Maleriet et signeret Gay Elee.

TJALFE

TJALFE var en brig på 210 brt, som blev bygget i Troense af skibsbygmester Christen Rasmussen Møller i 1853. I sine første år var skibet i privat fart, men i 1875 blev det overtaget af Den Kongelige Grønlandske Handel.

KGH var et dansk statsdrevet handelsselskab der i perioden 1776-1950 havde monopol på handlen med Grønland, og selskabet ombyggede TJALFE til dets nye formål. Året efter foretog skibet den første af i alt 68 rejser til Grønland. Dette år fik det også G.M. Brockdorff som kaptajn. Han førte skibet i hele 27 år i træk, helt frem til året før sin død i 1883.

Efter endt tjeneste for KGH blev TJALFE oplagt i 1904. I 1908-1909 blev TJALFE brugt i en vigtig hydrografisk og fiskeribiologisk undersøgelse fra Kap Farvel til Umanak under ledelse af Professor Adolph S. Jensen. På dette tidspunkt havde skibet fået installeret en 50 HK motor.

I 1910 blev TJALFE solgt til Københavns Amatørsejlklub, hvor det kuriøst nok endte sine dage som foreningens klubhus. Først i 1950 blev det hugget op. Gallionsfiguren, der forestiller Tjalfe, tordenguden Thors følgesvend, er en del af M/S Museet for Søfarts samling. Ligeledes har museet en notesbog udført af N.P. Sørensen om bord på TJALFE 1893 samt en liste over besætningen på TJALFE fra 1908.

Portrættet er malet af en ukendt kunstner i 1857 og forestiller skibet på sejlads i Nordsøen.

Gå til top