Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!

Skibsmodellerne

Man har bygget skibsmodeller gennem flere tusinde år. For søfolkene var skibet deres andet hjem. For deres familier var skibet afgørende for, at han kom hjem igen. For rederen var skibet en stor investering. For købmanden var det sikkerheden for de værdifulde varer. Skibet var af stor mental betydning, og mange havde interesse i at have en model.

M/S Museet for Søfart har en stor samling af skibsmodeller. De er af forskellig karakter og har forskellig oprindelse. Nogle er store, andre er små. Nogle er simple, mens andre er uhyre detaljerede.

Flere af museets modeller er bygget af søfolk på frivagten eller af entusiaster i land. Andre er blevet afleveret til rederiet sammen med det rigtige skib, når det var færdigt fra væftet. Atter andre blev skabt før de rigtige skibe som instruktion til skibsbyggerne og præsentation til investorerne.

Man finder skibsmodeller under lofterne i kirker og i gangene på rederikontorer. Skibsmodelbygning er stadig en stor hobby og en levende tradition. M/S Museet for Søfarts samling afspejler dette, og den vokser fortsat.

Herunder kan du læse mere om en del af de modeller, der er udstillet i ‘Alle tiders skibe’.

ANGLO MÆRSK

Da olietankeren ANGLO MÆRSK blev bygget i 1963, var det Danmarks største skib. Både den danske og den globale økonomi voksede voldsomt, og med den voksede behovet for olie. Tankskibene blev større og større.

I 1960’erne var olie billig. I Danmark var man endnu ikke begyndt at bore efter olie i Nordsøen. I stedet importerede man store mængder af olie fra især den arabiske verden.

Før de kraftige prisstigninger på olie i 1970’erne blev mange tankskibe bygget med dieseldrevne dampturbiner. Dampturbinerne gav en høj topfart, men brugte også store mængder af brændstof. Da priserne på olie steg, blev de store skibe med dampturbine urentable. ANGLO MÆRSK sejlede kun frem til 1975, hvor det sammen med søsterskibet PETER MÆRSK blev oplagt ved Als. Nogle kan sikkert endnu huske synet af de store, inaktive skibe.

I 1978 blev ANGLO MÆRSK hugget op.

HERMOD

HERMOD blev bygget i 1855 som det første skib på Baumgarten & Burmeister, det senere Burmeister & Wain, i København. Skibet sejlede primært mellem Korsør og Kiel, men kom også både til Nyborg og Rønne.

Dampskibe fik fra midten af 1800-tallet succes inden for rutefart med post og passagerer. De korte ruter passede dampskibene godt, da man alligevel ofte skulle i havn for at laste nyt kul til maskinen – den såkaldte bunkring. De tidlige dampmaskiner brugte meget kul, der optog plads om bord, hvor man i stedet kunne have haft last.

Dampteknologien var et stort skridt fremad for den handel, hvor hurtighed og præcision var afgørende. Posten og passagererne nød godt af de nye, præcise sejplaner, som skibe som HERMOD kunne følge.

Med sine slanke og strømlinede linjer emmede HERMOD af fart og fremskridt. De tidlige dampskibes topfart var beskeden, men man kunne sejle både i direkte modvind og i vindstille. Efter årtusinder med sejlskibe var det en revolution.

JYTTE BEWA

Bewa Line var et lille rederi, der i 1970’erne primært sejlede mellem Skandinavien og Middelhavsområdet. De fleste af rederiets skibe var coastere som JYTTE BEWA. Rederiet blev skabt, da Ben Waagensen, ejer af fire coastere, var utilfreds med den indtjening, han fik via rederiet Mercandia, der administrerede skibene.

JYTTE BEWA blev bygget i 1968 ved Frederikshavn Værft og Tørdok under navnet MERC JYTTE. Navnet JYTTE BEWA fik det i august 1970, da det blev et af Bewa Lines første fire skibe. Tre år senere blev det solgt til Hans Therkilsen i Næstved og skiftede navn til KARELLI COAST.
JYTTE BEWA var typisk for Bewa Lines flåde af større coastere. Fra skibets rejser kan nævnes flere ture mellem De Kanariske Øer og Frankrig med bananer og besøg i flere nordafrikanske havne som Algier, Tunis og Benghazi.

Sidst i 1970’erne blev tiderne dårlige for Bewa Line, og man solgte flere af skibene. I 1978 var det slut. De orange skibe blev en let genkendelig parentes i dansk søfartshistorie.

KRONPRINSESSE LOUISE

Fra midt i 1800-tallet spredte jernbanen sig i Danmark. Med den kom jernbanefærger som KRONPRINSESSE LOUISE, der blev bygget i 1891 i Helsingør.

Det var en tid, hvor bilen endnu ikke havde gjort sit indtog. Hestevogne og tog var de almindelige rejsemidler over længere distancer. Jernbanenettet i Danmark var tæt, og færger fragtede tog og passagerer over snævre farvande.

I årene 1922-25 var det passagererne på Lillebælt, der havde glæde af den smukke færge, men det var på Øresund, at den tilbragte langt størstedelen af sin levetid. KRONPRINSESSE LOUISE sejlede frem til 1935 mellem Helsingør og Helsingborg. Det var en typisk færge med begrænsede passagerfaciliteter – men rejsen var jo også kort.

KRONPRINSESSE LOUISEs faste færd var et trygt syn for generationer af borgere i Helsingør. I M/S Museet for Søfarts billedarkiv har vi flere billeder af færgen for fuld damp på vej til eller fra Skåne.

SAGA

Barkentinen SAGA blev bygget i Marstal i 1893. Netop i sidste del af 1800-tallet var barkentinen en populær skibstype. Den er kendetegnet ved, at formasten er fuldt rigget med råsejl, mens de to andre master har bomsejl og stagsejl på langs af skibet.

Rigningen betød, at skibet kunne sejle tæt op mod vinden med en lille besætning. SAGA kunne sejles af syv mænd – skipper, styrmand, fire matroser og en kok. Nogle gange endnu færre.

SAGA sejlede primært i Europa og til Caribien. Bordeaux, Bristol, Guadeloupe, Oulu, Puerto Ricom og Hamborg var blandt de steder, som skibet besøgte bare i årene 1898-1903. Lasten bestod ofte af træ, men af og til var det sukker og rom, der blev transporteret. Det skete også, at man måtte sejle i ballast, altså uden gods, over lange distancer. Det skete normalt, når man havde fået en ladning i en havn, hvortil man ikke havde noget at sejle.

SAGA sejlede frem til 1924, hvor den kæntrede og sank ud for Memel, i dag Klaipéda, i Litauen. En anden model af SAGA hænger som kirkeskib i Grene kirke ved Billund i Midtjylland.

Gå til top