Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!

Kinafareren Disco

DISCO fra 1778 var en af sin tids største handelsskibe og tjente store formuer på sine seks rejser til Østen efter te, silke og porcelæn. 150 mand bragte skibet til og fra Kina på rejserne, der kunne vare op til to år.

Fregatten DISCO nåede i sin levetid fra 1778 til 1795 at sejle seks rejser mellem København og enten Indien eller Kina. På udrejserne var skibet lastet med sølv til at betale for de efterspurgte varer, der kunne fragtes hjem til stor fortjeneste. Te, silke og porcelæn kom fra handelsstationen Kina, mens den danske koloni Trankebar i Indien tilbød krydderier og bomuldsstoffer.
Kinafarerne var 1700-tallets største handelsskibe. DISCO havde over 150 mand ombord på de ca. to år lange rejser til Kina og her var mulighed for en fantastisk profit både for kompagniets auktionærer og for officererne, der tjente godt på forskellige bonusordninger.
På modellen er skibet lastet med især te og porcelæn, baseret på regnskaberne fra den første rejse, der nu befinder sig på Rigsarkivet.

”Den store Gavn og Nytte, der tilvejebringes ved Kompagniets Flor”
Tusindvis af kasser te, hundredetusindvis af spanske sølvmønter og kilometervis af bomuldsstof har været transporteret om bord på fregatten DISCO i det Danske Asiatiske Kompagnis tjeneste på rejser til Indien og Kina.
DISCO blev oprindeligt planlagt som et orlogsskib i den dansk-norske flåde, bestykket med 42 kanoner. Af type skulle det være en lastdragerfregat, dvs. et skib der både kunne kæmpe, men også bære en betragtelig last. Byggeriet begyndte i forsommeren 1777 og allerede i april 1778 løb skibet af stablen fra Orlogsværftet på Holmen. Det fik navnet DISCO efter Diskobugten i Grønland, hvor hvalfangerstationen Godhavn få år forinden var anlagt. Herefter blev skibet rigget til, dvs. at master og tovværk blev installeret, samtidig med at galionsfigur og anden udsmykning på skibet blev skabt.

DISCO kom dog aldrig i orlogsflådens tjeneste, for endnu inden den var helt færdigudrustet anmodede Asiatisk Kompagni, der havde kongeligt monopol på handel på Kina, om at måtte købe fregatten. Den dansk-norske handel på Indien og i særdeleshed Kina blomstrede netop i slutningen af 1700-tallet på grund af de mange krige, de øvrige europæiske magter udkæmpede. Kong Christian VII, der selv var storauktionær i kompagniet, gav sin tilladelse, og fra november 1778 tilhørte fregatten nu Asiatisk Kompagni. I det hele taget var der et godt forhold mellem kompagniet og kongen, som citatet i overskriften også antyder. Det stammer fra Asiatisk Kompagnis direktion, der i 1781 skrev til kongen for at bede om endnu flere skibe til den profitable handel med Østen.

disco
På DISCOs første rejse sejlede det i konvoj fra Kap Det gode Håb sammen med to andre kinafarere. Forrest ses den danske orlogsfregat INDFØDSRETTEN, der beskyttede de skibene og deres dyrebare last.
Gouache af T.E. Lønning på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot

De store sejlskibe var datidens største maskiner og dyre i både anskaffelse og drift. DISCO blev forsikret for 88.000 rigsdaler, hvilket kan ses i forhold til matrosernes månedlige hyre på 4-7 rigsdaler. Den store investering skulle straks ud at arbejde, så allerede i 1779 satte fregatten kursen mod Kina lastet med spanske sølvmønter, piastre, ombord til en værdi af 300.000 rigsdaler. Den gigantiske investering var givet godt ud, for da skibet i 1781 fik Kronborg om styrbord medbragte det te, silke og porcelæn fra Kina til en værdi af over 1 mio. rigsdaler. Varerne blev solgt på auktion i Asiatisk Kompagnis pakhus i København og har sandsynligvis indbragt et endnu højere beløb.
Ombord på DISCO fandt 152 mand beskæftigelse, ligefra kaptajnen og hans otte styrmænd over skibspræsten til de 13 skibsdrenge. I forhold til rent private skibe var de ikke særligt godt lønnet, men til gengæld var der to lukrative bonusordninger for skibets officerer og befalingsmænd. Det første var den såkaldte føringsdusør, som udbetaltes på bestemte punkter på rejsen. Den anden var retten til føring, dvs. selv at kunne handle med en nøje afmålt mængde varer. Især den sidste type bonus kunne gøre den lange sejlads til en særdeles indbringende forretning.
I de følgende år sejlede DISCO frem og tilbage til Østen, først endnu to rejser til Kina 1782-83 og 1783-85, hvor der også blev tjent store summer hjem til Asiatisk Kompagni og dets auktionærer.

disco-2
På modellen af DISCO i udstillingen har modelbyggeren genskabt skibets indre ud fra de bevarede regnskaber på Rigsarkivet i København. Selv mærkerne på tekasserne er de rigtige!

Dernæst sejlede fregatten tre gange til den danske koloni Trankebar i Sydindien, fra 1785-87, 1789-91 og 1792-94. Hvor handlen i Kina udelukkende var foregået i den kinesiske handelsstation Canton, var handlen i Trankebar anderledes. Byen mindede størrelsesmæssigt om en dansk købstad med omkring 3.000 indbyggere og efterspurgte en lang række varer. DISCO supplerede derfor sølvmønterne med varer som fx jern i forskellige udforminger, bly, skibsankre og trævarer. Varerne, der kunne købes i Trankebar, var også anderledes, nemlig bomuldsstof, krydderier og i mindre grad sukker.
Efter den sidste rejse til Trankebar havde DISCO gennemført seks rejser til Østen. Det var en rejse mere end Asiatisk Kompagni sædvanligvis anbefalede for det skibe, og den nedslidte DISCO blev derfor sat til salg. Prisen på ca. 11.000 rigsdaler tiltrak desværre ikke nogle købere, og omkring 1795 blev det smukke skib hugget op.

Forslag til videre læsning
• Ole Feldbæk: Dansk søfarts historie bind 3, 1720-1815 – Storhandlens tid, Gyldendal, 1997
• Erik Gøbel: ”Sygdom og død under hundrede års kinafart”, i Handels- og Søfartsmuseets Årbog 1979
• Knud Klem: ”Asiatisk Kompagnis fregat ”Disco”” i Handels- og Søfartsmuseets Årbog 1954
• Georg Nørregård: ”Forsyninger til en kinafart”, i Handels- og Søfartsmuseets Årbog 1975
• Georg Nørregård: ”Justits om bord på et kompagniskib”, i Handels- og Søfartsmuseets Årbog 1963
• John E. Willis (red.): China and Maritime Europe – 1500-1800 – Trade, Settlement, Diplomacy and Missions, Cambridge 2011

 

DISCO var et af sin tids største handelsskibe og tjente store formuer hjem på sine seks rejser til Østen efter te, silke og porcelæn. Rejserne til og fra Kina tog omkring halvandet år.

Gå til top