Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!

Danmark-Norge

Kongens og købmændenes havn, København, var centrum i det lille dansk-norske imperium, hvor folk talte over 15 forskellige sprog. Hovedstaden var også centrum for import, forbrug, re-eksport og smugling af varer fra kolonierne. Det lille hjemmemarked kunne ikke forbruge de store mængder varer, der blev sejlet hjem.

I 1700-tallet skød nye smukke palæer og store pakhuse op i byen. De var finansieret af købmændene, søfolkene og slavernes arbejde.

Tidligt i 1700-tallet var handlen til fjerne destinationer styret af de privilegier og monopoler, som kongen uddelte.

Det vigtigste monopol besad Asiatisk Kompagni, der fra 1732 havde eneret på handel øst for Kap det gode Håb. Kompagniet, som var et aktieselskab med kongen som hovedaktionær, tjente store summer, gav høje afkast og forsynede kongens riger og de omkringliggende lande med varer som te, porcelæn, bomuld, peber og silke.

På siden herunder kan du læse om nogle af de fremtrædende personer i 1700-tallets handelsverden.

Asiatisk Kompagnis hovedsæde

I 1738 stod Asiatisk Kompagnis hovedsæde i Strandgade på Christianshavn færdigt. Herfra blev kolonier og handelsstationer i Østen administreret, og fra pakhusene blev der holdt auktioner over de indkomne varer.

Maleri af Carl Schultz

I 1700-tallet var samfundet meget hierarkisk opbygget, og samtidig var der få muligheder for at bevæge sig opad. En karriere i Asiatisk Kompagni kunne være en vej til en højere stilling i samfundet, og det er Schultz et godt eksempel på.

Carl Henrik August Schultz blev i 1776 matros i Asiatisk Kompagni. I løbet af de næste 17 år sejlede han for kompagniet og avancerede helt til kaptajn. Herefter boede han til sin død i 1823 i København.

Begyndelsen på dækket

Carl Henrik August Schultz blev i 1776 matros i Asiatisk Kompagni. I 1779-81 sejlede han med kompagniskibet TRANQUEBAR som 4. vagt og konstabel til en månedsløn på seks rigsdaler. I 1781 fik han hyre som understyrmand på fregatten RIGERNES ØNSKE, men kom ikke med på rejsen.

I 1782 blev han overstyrmand på NICOBAR, der sejlede mod Ostindien samme år. Kort inden afrejsen, nemlig d. 7. juni 1782, blev han gift med Kirstine Hagen. Skibet forliste efter et års rejse ved Kap det gode Håb, hvor Schultz reddede sig selv i land. Herefter fik han skibslejlighed med et hollandsk skib hjem over Amsterdam.

Sidebar 2 Mere om Carl Schultz

Samtidig med sit eget portræt fik kaptajn Schultz malet dette maleri af sin kone. Sandsynligvis er det hans første kone, Kirstine Hagen.

I 1785 blev han udnævnt til understyrmand på PRINCESSE SOPHIA MAGDALENA. I 1787 gik turen mod Kina, og på rejsen avancerede Schultz i graderne og blev overstyrmand.

Efter at være kommet hjem igen i 1788 tog Schultz endnu en kinarejse 1789-91 som overstyrmand.  Herefter blev Schultz udnævnt til kaptajn og ledte en ostindiensrejse 1791-93 med DRONNING JULIANE MARIA.

Kaptajn med ambitioner

Hans kaptajnskarriere fortsatte med endnu en ostindiensrejse 1794-95 på PRINCESSE LOUISA AUGUSTA, dernæst på DANNEMARK 1796-97 og endelig på NORGE fra 1798-99.

Efter de mange rejser boede Schultz en årrække i København, men har måske savnet de fjerne destinationer, for i 1806 ansøgte han kongen om at blive den næste chef for Frederiksnagore, den danske handelsstation i Bengalen i Indien. Det lykkedes dog ikke.

Sidebar 3 Mere om Carl Schultz

Schultz´s sidste rejse til Østen var som kaptajn for fregatten NORGE fra Asiatisk Kompani fra 1798-1799.

I 1819 døde hans hustru, der efterlod ham tre levende børn. Senere giftede han sig med enkefrue Marie Sophie Höngaard.

Den 13. marts 1823 døde Schultz og blev begravet på Søetatens kirkegård tæt ved sin farbroder, admiral Schultz. Hans enke levede ti år længere og modtog årligt en pension på 60 rigsdaler.

Maleriet og smilet

Vi ved ikke, hvornår billedet af kaptajn Schultz og hans kone er malet, men når man ser på hans Mona Lisa-agtige smil, er det fascinerende at overveje, hvad han mon tænkte, mens billedet blev malet. Var han glad for at være nået så langt op i samfundet, eller glædede han sig til den næste rejse?

Eller er smilet bare den ukendte malers skyld? Havde han dårlige tænder? Var kaptajn Schultz måske i virkeligheden ulykkelig eller præget af sygdomme?

Vi ved det ikke, og vi finder sandsynligvis aldrig ud af det, selvom kaptajn Schultz endda er et af de mennesker, hvis navn og ansigt stadig huskes i modsætning til hans mange besætningsmedlemmer.

Forslag til yderligere læsning:
Kay Larsen: Dansk Ostindisk Personalia og Data, 1935
Julius Lehmann: Til Østen under Sejl, Gyldendal 1935

Maleriet af Schultz blev brugt i overvejelserne om hvordan udstillingens tekster skulle skrives. Læs mere på Fyrskibet.dk.

Maleri af Frédéric de Coninck

Tillid har altid været en af de vigtigste elementer inden for handelsverdenen. Tillid kan blandt andet udspringe af venskab, familiebånd eller netværk, og en af de købmænd i danmarkshistorien, der har været bedst til at udnytte netop netværk og familie, er Frédéric de Coninck.

De Coninck blev født i Haag i Nederlandene i 1740 og blev fra helt lille oplært i handel, blandt andet af sin far, der havde tilbragt tyve år som købmand i Batavia i Fjernøsten. Som 17-årig begyndte han sin karriere i et britisk handelshus i Amsterdam, men i 1763 besluttede han sig for at rejse udenlands og begynde på en frisk efter at være blevet ramt af ulykkelig kærlighed. Som 23-årig kom han til Danmark, hvor han kunne udnytte sit gode netværk i Nederlandene til at fremme sin forretning. Med sig havde han flere anbefalingsbreve, bl.a. til, som han selv skriver det i sin selvbiografi, ”de da almægtige Grever Bernstorff og Moltke, hvilken sidste tilmed var Præsident for det [asiatiske] Kompagni.” Han havde i begyndelsen flere stillinger: Først som supercargo i Kina for Asiatisk Kompagni og siden som partner i handelshuset Fabritius & Wever, men ingen af delene lykkedes til hans tilfredshed, så i 1764 oprettede han sit eget firma.

Karrieren tager fart

Via sin familie i Antwerpen fik de Coninck formidlet et lån til staten, hvilket var med til at sætte fart på hans karriere. Hans forretning gik godt og udnævnelser til forskellige embedsposter fulgte med. Blandt andet blev han fra 1772 udnævnt til meddirektør i Asiatisk Kompagni, der lige havde fået fornyet sin oktroj, dvs. sit monopol på handel på Østen. I den nye oktroj var der dog en væsentligt ændring fra tidligere, nemlig at handlen på Indien blev tilladt for private borgere, og det var de Coninck ikke sen til at udnytte med stor fortjeneste til følge. Danmark-Norges neutralitet under de mange europæiske krige åbnede endnu flere muligheder, og de Conincks handel blomsterede. I 1770 blev han gift i Haag med Marie de Joncourt.

På sit firmas højdepunkt havde han 64 fartøjer i søen og sejlede både kolonialvarer fra Kina og Indien, slaver fra Afrika samt sukker og tobak fra Vestindien. Sammen med sin bror Jean forstod han at udnytte sit store netværk over hele verden til at styre sin forretning bedst muligt.

Sidebar 2 Mere om Frédéric de Coninck

Pastel af Christian Horneman fra 1808 af grosserer og skibsreder, direktør i Asiatisk Kompagni Frédéric de Coninck. Året forinden havde de Coninck i et brev til en ven skrevet følgende om sig selv: ”Få mennesker har i sandhed så megen grund som jeg til at være taknemmelig mod forsynet for dens mangfoldige velgerninger.”

Men tidens spændte politiske klima var både potentielt profitabelt og risikabelt. I 1797 engagerede de Coninck sig i at overføre en stor beholdning af kolonialvarer fra Batavia til Europa for VOC, det nederlandske ostindiske kompagni. På grund af krigene i Europa blev halvdelen af de otte skibe, der bragte varerne hjem, konfiskeret af briterne. Her nyttede selv de Conincks gode netværk ikke til trods for støtte fra både kongen og regeringen.

Rigdom

De Coninck blev en meget rig mand af sine forretninger. I 1804 havde han en formue på ca. 700.000 rigsdaler. Han boede bl.a. i et palæ i Bredgade i Københavns nye Frederiksstad, inden han opførte Dronninggaard, også kendt som Næsseslottet ved Furesøen i Nordsjælland. Her brugte han en del af sin store formue på at indrette en overdådig park i engelsk stil. Parken blev meget omtalt i samtiden.

Da han døde i 1811 var han stadig en velhavende mand på trods af de mange begrænsninger, krigen med Storbrittanien fra 1807-14 satte. Hans firma blev overtaget af en af hans sønner, der gik fallit i 1821.

Litteratur

  • Dansk Biografisk Leksikon, 1934, bind V
  • ”En Autobiografi af Etatsraad Frédéric de Coninck”, Personalhistorisk Tidsskrift, 5. Række, III.
  • Erichsen, John og Skak-Nielsen, Luise: Naturen & Kunsten – landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780-1830, Forlaget Historismus, 2012
  • Kåre Lauring: Købmand, sømand og supercargo – guide til den florrissante handels København, Handels- og Søfartsmuseet 1998

Maleri af Niels Ryberg

Niels Ryberg (1725-1804) var søn af en fæstebonde og blev født i Salling i Nordjylland. Som ung kom han til Ålborg og kom i købmandslære i sin morbroders købmandshandel, før han i 1750 drog til København, hvor han grundlagde et handelskompagni.

Ryberg handlede med korn og fisk, som han fik fra Jylland. Derudover handlede han med kolonialvarer: Te, ostindiske tekstiler, peber, sukker fra Vestindien og slaver fra Guineakysten, ligesom han fik varer hjem fra Middelhavet.

Slavehandelen blev ikke nogen succes, men Ryberg fik en stor aktiepost i Vestindisk Handelsselskab, ligesom han blev både aktionær og meddirektør i Asiatisk Kompagni.

På Færøerne havde Ryberg, der også havde store interesser i handelen på de Nordatlantiske besiddelser, en handelsstation. Derfra smuglede han store mængder te, som han havde købt på Asiatisk Kompagnis teauktioner, ned til Skotland. Den store tetold, på mere end 100%, der på den tid var toldtariffen i Storbritannien, bevirkede nemlig, at te var en meget populær og profitabel smuglervarer.

Ryberg havde et af landets største handelshuse, og da han døde i 1804, var han en af landets rigeste mænd. Hans købmandshandel blev overtaget af sønnen Johan Christian men i forbindelse med den økonomiske krise, der satte ind efter Englandskrigenes afslutning i 1814, gik handelshuset fallit.

Vil du læse mere? 

Klik ind på Den digitale Byport og læs mere om rigernes hovedstad København.

Gå til top