Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!

Dampskibet ALGARVE

Under 2. Verdenskrig sejlede mange danske skibe for de allierede. Ofte blev de malet grå og bevæbnet. Det hjalp dog ikke ALGARVE, der blev sænket af en tysk torpedobåd i 1941. 27 søfolk omkom.

Onsdag den 19. februar 1941 blev DFDS damperen S/S ALGARVE torpederet ud for kysten ved Norfolk i Østengland. 27 mand omkom ved angrebet, men inden da havde ALGARVE mange gange trodset farerne og sejlet livsvigtigt gods til de engelske havne.

ALGARVE blev leveret fra Frederikshavn flydedok og skibsværft i 1921. Skibet var det første skib søsat fra værftets nye dok og skulle oprindeligt have været navngivet ALS. Hun var et typisk mindre fragtskib på 1307 brt. med et enkelt dæk, en længde på 80 meter, en bredde på 11,5 meter og en dybgang på 3,5 meter i ballast. Fuldt lastet stak hun 5 meter. Skibet var forsynet med el-generatorer og var derfor også forsynet med radiotelegraf og elektrisk belysning om bord. Maskinen var en tripleekspansions dampmaskine fra David Rowan & Co.LTD. Glasgow og udviklede 1000 hk. I 1937 blev maskinens ydelse forbedret ved, at der blev installeret en turbofunktion på udstødningsdampen som øgede hestekræfterne til 1240.

Skibet var udstyret med to master, der hver understøttede fire lossebomme, som gjorde det muligt for besætningen hurtigt at laste og losse skibet. Foruden last var der indrettet passagerlukaffer, hvilket gjorde det muligt at medbringe op til fire passagerer.

Alsidig fart

ALGARVEs første rejse for DFDS førte hende fra København til Middelhavet med stop i Århus og Antwerpen med stykgods og herefter retur. Denne tur skulle indtil 1940 være hendes faste rute. Herefter blev ruten omlagt til København-Antwerpen-levanten.[1]

Den 9. april 1940 befandt ALGARVE sig i Liverpool og blev overtaget af den engelske regering, som gjorde firmaet Chr. Salvesen & Co i Leith til bestyrende reder.[2] Det er uvist, hvordan besætningen tog denne store omvæltning, men på tabslisten fra forliset året efter ses det, at 19 danskere var blandt de omkomne, så de fleste valgte formodentligt at blive.

Skibet blev hurtigt sat ind i den vigtige kysttrafik, der forsynede Englands byer og industricentre med gods. 2/3 af den last, som danske skibe transporterede, var kul.  Andre varer var cement, jern, oliekager, bomuldsballer, sukker salpeter, jordnødder og stykgods, og de samlede godsmængder omfattede også tømmer, kartofler, korn og mel.[3]

Den 12. august 1940 sejlede Algarve med 42 andre skibe i konvojen WN 7 fra Glasgow til Methil, som var konvojsamlingssted i det østlige Skotland. Allerede to dage efter gik det sydover med konvojen FS.255 i selskab med 44 andre skibe. Den 19. august ankom man til Southend ved Themsens munding, men rejsen må have nervepirrende, for konvojen var ikke ledsaget af eskortefartøjer og ruten var allerede blevet et foretrukket mål for tyske fly, ubåde og torpedobåde.

De fleste skibe var ikke udstyret med luftværnskanoner, da disse var blevet bestilt i Schweiz og derfor nu ikke kunne leveres. I stedet brugte man raketter, som blev skudt op foran flyene trækkende en stålwire efter sig eller apparater som slyngede håndgranater mod fjenden. Ellers måtte man ty til simpelt fyrværkeri for at skræmme piloterne eller bare stå magtesløs og true med knyttede næver.[4] Derfor var den manglende eskorte et frygteligt vilkår, som ikke blev ændret under resten af krigen. [5]

ALGARVE foretog yderligere to rejser på denne rute, men blev så i slutningen af september sendt til Gibraltar og ankom derefter til Liverpool den 4. oktober. Måske er det oplevelserne på denne rejse på det åbne Atlanterhav, der var medvirkende til, at mandskabet nægtede at sejle, da skibet et par dage senere skulle afgå til Nova Scotia på Canadas østkyst. Folkene følte sig ikke godt nok beskyttet og krævede, at der blev installeret en anti-ubådskanon om bord.

Den danske konsul måtte om bord og berolige gemytterne. Herefter var alle mand klar til at sejle. På nær en fyrbøder. Da skibet skulle sejle næste dag, var der ingen muligheder for at skaffe en afløser, så i samråd med den engelske immigrationsmyndighed blev manden nægtet landlov og han befandt sig derfor om bord, da skibet næste dag afgik til Canada.[6]

I byen Sydney på Cape Breton, Nova Scotia lastede Algarve tømmer og afgik derefter den 24. oktober med konvoj SC 9 mod Liverpool. Sammen med de 31 handelsskibe var der denne gang 8 eskortefartøjer. Det var ikke uden grund, for den tyske ubådskrig var på fuld blus og tyske ubåde lurede på de allierede konvojer.[7]

ALGARVE slap igennem, og den 9. november løb hun frelst ind i Liverpool. Der blev kun tid til lidt landlov, for efter at udlosning af lasten fortsatte ALGARVE rundt om Skotland til Glasgow, hvorfra hun afgik den 18. november med konvoj WN41 til Methil, hvor man ankom fire dage senere.

Der blev lastet kul og den 26. november afsejlede man med kurs mod Themsen og faren. Ikke bare var der ingen medfølgende eskorte, der kunne sikre konvojen mod angribende tyske fly eller ubåde, men 9. tyske flyverkorps havde netop nedkastet 866 søminer i Themsen og Humbers mundinger, samt ud for Newcastle, Pembroke, Plymouth, Falmouth, Penzance, Bristol, Liverpool, Harwich, Milford, Swansea og Cardiff[8]. Skibene måtte derfor løbe spidsrod igennem farezonen, men igen klarede ALGARVE frisag og ankom med konvoj FS 346 til Southend, Themsen den 28. november.

Det lod til at heldet fulgte Algarve for også de to efterfølgende rejser gik godt. Og så gik det ikke mere.

Heldet slipper op

Den 19. februar blev konvoj FN 411 angrebet af tyske motortorpedobåde fra flotille 1.S, som opererede ud af Dunkirk.[9] Konvojen var nået frem til farvandet ud for Norfolk i Østengland, da i alt fem tyske Schnellbote angreb og en, S102 ført af Oberleutnant zur See Tôniges, fik held til at ramme ALGARVE med sine torpedoer.  Også et andet og større fragtskib blev ramt, men detaljer om angrebet er ukendt. I søforhørsprotokollen forklares ALGARVEs forlis lakonisk med ordene: Forlist som følge af krigsårsager!

S/S ALGARVEs danske omkomne var: Skibsfører Jes Nielsen Mikkelsen af Esbjerg, 1. styrmand Hans Hejde af Valby, 2. styrmand Ejvind Jørgen og Peter Jespersen af Birkerød, 1. maskinmester Thorvald Elb. 2. maskinmester Adolf Harald Strange, 3. maskinmester Mogens Albert Weber Hansen og hovmester Erling Rønberg, alle af København, kok Jens Arne Øron af Lemvig, matroserne Johannes Martin Sofus Frederik Hansen af København, Samuel Olsen af Frederikshavn, Robert Nielsen af Lihme og Viktor Pedersen af Skive, letmatroserne Edmund Sørensen af Agger og Carl Andersen af Lihme, fyrbøderne Hartvig Andersen af Holbæk, Hardi Christensen og Paul Hoth Frederiksen, begge af Frederikshavn, Jens Ove Hansen af Nakskov og Ejner Johansen af København.

Foruden de danske tab, døde otte engelske besætningsmedlemmer. [10]

Af Asger Nørlund Christensn

Kilder:
Dansk Søulykke statistik 1941.
Thorsøe, Søren m. fl DFDS 1866 – 1991. Skibsudvikling gennem 125 år – fra hjuldamper til rulleskib
Tortzen, Christian. Søfolk og skibe 1939 – 1945. Den danske handelsflådes historie under anden verdenskrig. Bind 1–4
Grafisk forlag 1983
Www.WLB-stuttgart.de/Seekrieg.
WWW. Convoyweb.org.uk

[1] l DFDS 1866 – 1991. S. 323
[2] Tortzen Bind 1, s. 444. Vol II s. 202.
[3] Tortzen bind 3. s- 178
[4] Tortzen, Vol II, s. 252
[5] WWW. Convoyweb.org.uk
[6] Tortzen. Vol. 2, side 202
[7] Www.WLB-stuttgart.de/Seekrieg.
[8] Www.WLB-stuttgart.de/Seekrieg.
[9] Tortzen. Vol IV. S. 385
[10] Dansk Søulykke statistik 1941.

Gå til top