Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!
Vi har lukket i dag.

Danske Damp- og Motorskibe 1819-1979

Registeret er udarbejdet af Frederik Frederichsen, skibshistoriker og fhv. prokurist. Han var desuden medforfatter til The Dannebrog Fleet 1883-1993 og andre bøger.

Frederichsen overdrog værket til museet i 1980.

Alle ord i registret burde være søgbare, man kan altså udover skibsnavn også søge på f.eks. kendingssignal, rederi og ejer. Desværre kan der være ord, der ikke er søgbare, da teksten er scannet efter en maskinskrevet kopi. Finder man ikke sit skib i første omgang, anbefales det, at man bladrer gennem filen, og ellers er man velkommen til at skrive til hg@mfs.dk.

Registret består af 21 maskinskrevne bind, ordnet alfabetisk. Opdelingen herunder følger den trykte udgave.

Da nogle af filerne er ret store, kan det tage lidt tid at hente dem.

D E F
G H I-J K L M-Mc Me-Må
N O-Q R Sa-Sj Sk-Sø T-U V-Å

 

Nedenstående er Frederik Frederichsens forord fra bind 1, A-Al
Register over danske damp- og motorskibe 1819-1979, samt skibe under fremmed flag enten tilhørende datter/søsterselskaber til danske rederier, eller i hvilke der er investeret væsentlig dansk kapital.

Oplysninger om skibe indtil 1869 er foretaget i samarbejde med Holger Munchaus Petersen, der også har udført udskrifter fra de danske registreringsprotokoller til og med 1913.

Registeret omfatter:
1. Handelsskibe.
2. Hjælpeskibe i orlogsmarinen, men ikke egentlige krigsskibe.

Typer:
1. Alle dampskibe uanset byggemateriale inklusive lystfartøjer.
2. Alle motorskibe bygget af jern eller stål, inklusive sejlskibe med hjælpemotor.
3. Alle sejlskibe med hjælpemotor bygget af træ og over 100 bruttotons
4. Mindre motorfartøjer (motorbåde), der er registreret til offentlig passagerfart eller er anvendt som bugserfartøjer.

Geografisk:
1. Alle skibe indregistreret i Danmark eller på Færøerne inklusive skibe, der har sejlet på interims-certifikat.
2. Skibe indregistreret i Vestindien indtil øernes salg samt enkelte indreg. i andre danske kolonier.
3. Alle skibe indreg. i Island indtil personalunionens ophør.
4. Skibe indreg. i Hertugdømmerne Schleswig-Holstein til og med 1864.
5. Skibe indreg. under tysk flag i perioden 1864-1920 og hjemmehørende i sønderjydske byer (Åbenrå, Haderslev, Sønderborg, Tønder osv).
6. Skibe under fremmed flag tilhørende datter eller søsterselskaber af danske rederier.
7. Skibe under fremmed flag, i hvilke danske rederier har væsentlig økonomisk interesse.

Registeret omfatter altså ikke egentlige krigsskibe, egentlige sejlskibe, sejlskibe med hjælpemotor, bygget af træ og under 100 bruttotons, motordrevne lystfartøjer.

Alfabetisk rækkefølge:
Af hensyn til det videre arbejde med de udenlandske skibsregistre er skibene foreløbigt ordnet således:
Skibsnavne begyndende med tal er anbragt først,
Aa står under bogstavet A.
Å står sidst som selvstændigt bogstav. (Bemærk, der findes ingen skibe med Å i registret, red.)
Ä, Ö og Ü betragtes som Æ, Ø og Y.
Skibsnavne begyndende med enkeltbogstaver står først under hvert enkelt bogstav.
Skibe med samme navn er ordnet efter byggeår.

De vigtigste af de anvendte forkortelser er:
A = anmeldelsesdato til skibsregisteret
BB = længde inkl. bulbstævn (bulbous bow) [formoder vi på red.]
K = kontraktdato (evt. dato for skøde)
KM = kendingsmål – de officielle mål benyttet i skibsregistreringen
R = registreringsdato i skibsregisteret
Bg. = byggenummer fra værftet
S = søsætnings- (uddoknings-)dato
L = leveringsdato fra værftet
df = danske fod – Cml = Commercelæster
ef = engelske fod
brt = brutto register tons
net = netto register tons
dw = dødvægt (for dampskibe: ladning + kul)
s.t.= solgt til
LR = Lloyd’s Register
BV = Bureau Veritas
NV = Norsk Veritas
GL = Germanischer Lloyd
Flb = Dansk skibsliste (flagbogen)
SvR = Svensk skibsliste
NoR = Norsk skibsliste
FiR = Finsk skibsliste
BR = bestyrende reder
KR = korresponderende reder (også betegnet: Man. = manager)
O.K.M. = Oberkommando der Kriegsmarine
M.O.W.T. = Ministry of War Transport

Som typebetegnelse i overskriften er kun anvendt:
H/S = hjul-dampskib
S/S = skrue- dampskib
M/S = motorskib (herunder S/hjt. sejlskib med D/Lgt = damplægter hjælpemotor)
M/Lgt = motorlægter
U/M = uddybnings/gravemaskine
medens det i teksten er anført, hvilket formål eller maskineri det drejer sig om.

Gå til top