

Undervisningsforløb: SØMANDSSKOLEN
Sømandsskolen
Nøgleord: Oplevelse, rollespil og sanser
Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med det specialuddannede team fra Grydemoseskolen som både består af lærere, pædagoger, medhjælpere, fysioterapeuter, talepædagoger, ergoterapeuter og psykologer. Læs mere om specialafsnittet her.
Formål:
- At eleverne får gennemført sømandsskolen og udleveret sin egen velfortjente søfartsbog
- At eleverne får kendskab til søfart i et historisk perspektiv
- At eleverne oplever livet til søs gennem et rollespil i museets udstillinger
- At eleverne afprøver sømandsarbejdet på egen krop både fysisk og socialt
- At eleverne får en god fælles klasseoplevelse
- At eleverne lærer, hvordan man gebærder sig i en museumssammenhæng
Forløbet:
I forløbet på M/S Museet for Søfart følger eleverne i sømandens fodspor i en narrativ struktur gennem udstillingerne. Havn, hyring, søfartsbog, lastning, knob, navigation og afmønstring er vigtige elementer i en sømandsfortælling.
Forløbet indeholder aktiviteter, som eleverne skal udføre individuelt, i mindre grupper og fælles med klassen.
Undervejs gennem museets oplevelsesrige og sanselige udstillinger vil der være flere længere ophold, hvor museumsunderviserne sammen med eleverne går i dybden med undervisningsforløbets nøgleord: Oplevelse, rollespil og sanser.
Derudover er I meget velkomne til at bruge nedenstående farvelægningstegninger hjemme. Tegningerne er udviklet til børnehavebørn, men vi har erfaring med, at de også er yderst velegnede til denne målgruppe. Tegningerne er fra den velkendte fortælling ”KAPTAJN STORM”.
Download materialet her:
– KAPTAJN STORM af forfatter og tegner Boris Boll-Johansen (19 sider)
– KAPTAJN STORM lydbog indtalt af skuespiller Vigga Bro (MP3)
Klassetrin: Bh. klasse til 10. klasse
Mødested: I museumsbutikken M/S Cargo
Varighed: 1 time
Tidspunkt: Tidsrummet 10.00-16.30
Periode: Året rundt
Max. deltagerantal: 1 skoleklasse og ledsagende pædagogisk personale (max. 30 personer i alt)
Fag: Historie. – Andre fag kan med fordel inddrages
Underviser: Universitetsstuderende der særligt er oplært til målgruppen
Pris: 500 kr.
Booking: Skriv til undervisning@mfs.dk – gerne 14 dage i forvejen. Husk skolens oplysninger (cvrnr. og EAN), hvis I ønsker faktura tilsendt.
Adgangsforhold: For kørestolsbrugere er der gode adgangsforhold på M/S Museet for Søfart. Læs mere om museets adgangsforhold her.
Bemærk: I er velkomne til at udforske museets udstillinger på egen hånd, i museets åbningstid, før og efter et undervisningsforløb. Eventuelle entréudgifter og bookinghåndtering er med i prisen for et undervisningsforløb. Få mere information om et besøg på egen hånd her.
Læs mere om praktiske oplysninger til skoler her
Udvid sømandsskolen med et besøg på et ægte dampskib
Efter at eleverne har gennemført sømandsskolen er der mulighed for, at eleverne kan få afprøvet de nyindlærte sømandskompetencer på et ægte dampskib. I sømandsskolen har hver elev fået sin egen personlige søfartsbog, og det er den, der giver adgang til dampskibet S/S BJØRN. Erfaringerne viser, at et autentisk skib med dets særlige lyde, dufte, bevægelser osv. giver særlige oplevelser for eleverne.
Om bord vil veteranskibsklubben S/S BJØRN tage imod eleverne, vise dem rundt på skibet og inddrage dem i praktiske sømandsaktiviteter.
Klassetrin: Bh. klasse til 10. klasse
Mødested: Ved dampskibet S/S BJØRN som ligger i Helsingørs Kulturhavn, foran Kulturværftet, cirka 2 minutters gang fra M/S Museet for Søfart
Varighed: 1-1,5 timer
Tidspunkt: Tidsrummet 9.00-16.30
Periode: Året rundt
Underviser: Folk fra veteranskibsklubben S/S BJØRN
Pris: 500 kr.
Booking: Skriv til undervisning@mfs.dk eller ring 48 28 02 05 – gerne mindst 1 måned i forvejen
Adgangsforhold: For kørestolsbrugere er der dårlige adgangsforhold på dampskibet S/S BJØRN, men det kan dog lade sig gøre, at man med selvhjælp kan løfte kørerstolsbrugerne over på skibets dæk
Hjemmeside til veteranskibet S/S BJØRN: http://ss-bjoern.dk/
“Undervisningsforløbet – først på museet og dernæst om bord på S/S Bjørn – fungerede rigtigt godt, fordi det var bygget op over et rollespil med fokus på kropslighed, sanselighed og leg”
-Klasselærer, specialklasse, Espergærde Skole