Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!
Åbent i dag kl. 11:00 - 17:00.

2021 bog fra museet

Under sejl

Til Asien, Afrika og Amerika

“Det er en stor fornøjelse at kunne præsentere museets bog i 2021: ”Under sejl – til Afrika, Asien og Amerika”. Bogen er nummer 80 i rækken af museets årbøger, der er udkommet siden 1942, og samtidig at regne for Maritim Kontakt nr. 43.

Forfatteren Erik Gøbel er én af landets mest vidende og flittige forskere på området og har gennem hele sin karriere beskæftiget sig søfarts- og kolonihistorie. Det er første gang, at der skrives en samlet fremstilling af disse sørejser og af livet ombord på skibene. Bogen udgives i et tæt samarbejde med Gads Forlag og med støtte fra M/S Museet for Søfarts Venneselskab.

”Under sejl – til Afrika, Asien og Amerika”, udkommer i en tid, hvor Danmarks fortid som kolonimagt er til debat. Og det er ikke længere kun fortidens handlinger, der diskuteres, men lige så meget den måde, hvorpå vi som historikere og museer i dag skriver og taler om dette følsomme emne. Netop derfor er Erik Gøbels bog vigtig: Han gør status over 30 års forskning fra ét udgangspunkt og åbner dermed for at nye generationer af forskere kan tilføje andre perspektiver til vores fælles historie.” – Ulla Tofte, direktør, M/S Museet for Søfart

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ i Jyllands-Posten og i Berlingske

❤️❤️❤️❤️❤️ i Politiken

Gå til top