Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!

TRE VENNER- historien om en fiskekvase fra Læsø

På Læsø i slutningen af 1800-tallet var hummerfiskeriet rigtig godt i Kattegat, og på Læsø var der særdeles gode muligheder for gode fangster, der hvor den flade sandbund øst for Læsø skråner ned mod det dybere vand over mod Sverige.

Når hummertejnerne blev hentet ind igen om morgenen fulde af hummere, gjaldt det om at komme hurtigst muligt til fiskeauktionerne i Frederikshavn, hvor fangsten blev landet for at få de bedste priser.

Der var derfor brug for gode og velsejlende fiskeskibe, og den senere så anerkendte skibsbygger, Jens Otto Dolmer havde da også etableret sit skibsbyggeri i Vesterø på øens nordlige side. Se historien om J.O.Dolmer på www.lottebrinch.dk

Med de gode tider kom også nye initiativer. Der var på Læsø tre lokale fiskere, der derfor besluttede sig for at lade et nyt fiskefartøj bygge på Dolmer’s Værft i Vesterø. Den 7. april 1902 kunne Jens Otto Dolmer overdrage en nybygning til de tre lokale fiskere, der navngav fiskekvasen TreVenner.

TreVenner blev bygget som kravel af lærk på eg og opfyldte bestemt ambitionen om en hurtigt og velsejlende sejlførende fiskekvase. Jens Otto Dolmer blev sågar kendt udenfor landets grænser for sin dygtighed udi skibsbygning. På hjemmesiden for et af TreVenner’s søsterskibe, “Lotte Brinch”, som er en af J.O.Dolmer’s andre nybygninger, kan man læse, hvorledes der var forespørgsel på hans skibe helt fra Holland, ligesom der på denne hjemmeside også findes yderligere dokumentation for historien bag denne skibstype, samt optegnelse over en del af de tilbageværende øvrige “Dolmer-kuttere”.

Desværre holdt venskabet ikke længe mellem de tre lokale fiskere, og TreVenner blev derfor allerede i 1904 solgt, og det oprindelige navn blev ændret til “Betty”. Hvad årsagen til bruddet mellem de tre venner; Jørgen Dam Larsen, Søren Gaarn Sørensen og Peter Marius Skou egentlig var, vides ikke, men d. 30. marts 1904 bliver TreVenner solgt til de to sømænd; Karl Bjørn Petersen og Jens Laurids Jensen.

Som det fremgår af optegnelsen, som stammer fra Fiskerimuseet i Vesterø, blev TreVenner solgt til to lokale sømænd, hvoraf Jens Laurids Jensen bliver eneejer i 1912

I begyndelsen af 1900-tallet sker der en voldsom udvikling i marine teknologien, og der begyndte at komme motorer i skibene, og de gamle sejlførende fiskefartøjer bliver gradvist rigget ned til fordel for den moderne teknologi.

På et tidspunkt i starten af 1900-tallet ser det ud til, at Betty har fået ilagt en 4 HK motor fra Frederikshavn Jernstøberi.

Jens Laurids Jensen bliver i 1912 eneejer af Betty og han fisker fra skibet til hans død i 1947, hvorefter hans enke, Kirstine P. Jensen sælger Betty til fisker Kristoffer Jensen, ligeledes på Læsø. Kristoffer Jensen fortsætter med fiskeriet, indtil han d. 29. juni 1961 sælger Betty videre til en anden lokal fisker, nemlig Otto Thorsen, som fortsætter med at bruge Betty til fiskeri. Det er Otto Thorsen, som i 1978 får installeret den nuværende BUKH 2G105 motor i skibet, og som var det der tiltrak Niels Harborg’s opmærksomhed, da han så en lille salgsannonce, som Otto havde indrykket.

I 1983 ser skibstømrer en annonce, hvor der sælges en lille fiskebåd med en kun 5 år gammel BUKH motor for kr. 25.000,-. Niels Harborg beslutter sig for at købe båden primært for at anskaffe sig motoren, og d. 1.oktober 1983 overtager Niels Harborg Betty, og det er herfra forvandlingen tilbage til det oprindelige sejlførende skib “TreVenner” tager sin begyndelse.

Meget tidligt bliver Betty registreret FN 37 og sejler i mange år som fiskekutter kun forsynet med en lille mast med støttesejl og et lille styrehus, da motoren i skibet havde overtaget sejlenes funktion.

FN 37 Betty bliver sejlet til Bork Havn i Ringkøbing Fjord, hvorfra det var planen at motoren skulle udtages, og båden herefter skulle sælges videre med en anden brugt motor.

Niels Harborg synes imidlertid at båden har nogle smukke linier, og Niels beslutter sig for at finde ud af, hvilket skib, der er tale om. Han finder frem til, at der er tale om en Dolmer-kutter fra Læsø, og efter at have skaffet sig kopier af de originale byggetegninger fra museet på Læsø, beslutter Niels sig for at restaurere skibet tilbage til sin oprindelige skikkelse. Dog udført på en sådan måde, at det kan benyttes som et fartøj til familie-sejlads. Niels får fragtet TreVenner ud til hans hus ved Vejers Strand, og her påbegynder han restaurerings-arbejdet mellem klitterne langt fra beddingsplads og havn.

Alt hvad der ikke var nagelfast blev revet ud, således at restaureringen blev så sund som muligt, og skibet kan fremstå, som det tog sig ud på Dolmer’s bedding på læsø dengang i 1902. Det betød, at det eneste der blev tilbage var køl, spanter og de nederste bordplanker, som saltvandet gennem årene havde konserveret.

Efterhånden som restaurerings-arbejdet skred frem på skibsbyggepladsen i klitterne ved Vejers Strand, blev den gamle fiske-kvase genskabt, og kunne til sidst løftes på en blokvogn og fragtes til havnen, hvor den blev søsat og fik sit oprindelige navn TreVenner tilbage.

Niels Harborg og hans familie flyttede senere til Fur, hvor Niels etablerede sig med sit eget “Fur skibs- og både-byggeri”. Efter en tid viste det sig, at en del af den ballastaf blybarrer, som var ilagt skibet ikke var rene blybarrer, men blot jernklodser indstøbt i bly. Det medførte at skibet på et tidspunkt sprang læk, som følge af af jernets udvidelse ved korrosion, og det deraf følgende pres på de nederste bordplanker. I sidste øjeblik blev skibet sat på bedding, og de tilbageværende nederste bordplanker blev udskiftet og ny ballast ilagt. Denne gang inspiceret for den “ægte vare”.

Efter denne store omgang endte hele skroget med stort set at være blevet fornyet. Niels Harborg og hans familie solgte i 1992 TreVenner til Bjarne Christensen og hans to børn. Bjarne Christensen var lokal kommune-ingeniør og boede på nordsiden af Salling med udsigt til Fur, så TreVenner forblev i Fur Havn på Niels Harborgs beddings-plads.

Bjarne Christensen’s datter, Lene blev uddannet skibstømrer, og hun fortsatte sammen med sin bror og far restaurerings-arbejdet, som Niels Harborg havde påbegyndt, så skibet fortsat kunne fremstå så originalt som muligt. Lene Christensen overtalte senere hendes far og bror til, at et opbygget cockpit skulle sløjfes, og der istedet skulle lægges et lærketræsdæk og skabes god dæksplads, som der havde været oprindeligt.

I de godt ti år, som familien Christensen havde TreVenner, blev skibet brugt som familieskib, ligesom det lokale ungdoms-arbejde også nød godt af, at Lene og hendes bror, Jakob havde et solidt skib med god plads på dækket.

Sammenligner man TreVenner på billeder fra dengang og nu, må der tilfalde Niels Harborg og familien Christensen den ros, at resultatet af deres restaurerings-arbejde har opfyldt målet, om at genskabe TreVenner, som det tog sig ud, da skibet blev sat af beddingen på Dolmers Værft i Vesterø i 1902.

Ole og Anne Buus købte TreVenner af familien Christensen i 2001 på Fur. De har videreført den linie, som Niels Harborg og familien Christensen har startet, og det har været deres mål at bevare TreVenner så autentisk som muligt, dog således at skibet kan anvendes i den tid, vi lever i. Det betyder, at der vil være materialer, som bundmalinger, lakker, sejl og tovværk, vi er nødsaget til at bruge, for at vedligeholde og bevare skibet, og hvor de originale materialer ikke findes længere, eller de er for forgængelige.

Jeg har overtaget TreVenner i 2018 og håber, at de som møder TreVenner, vil fryde sig over synet af et autentisk fiskeskib bygget på Læsø i 1902, og som stadig er velsejlende og vedligeholdt her 117 år efter.

Michael Stefan Bertelsen. Helsingør d. 2.maj 2019.

Facebook:

TRE VENNER kan følges på deres facebookside TRE VENNER

Gå til top