Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!
Åbent i dag kl. 11:00 - 18:00.

Årets antologi fra museet

‘Nordstjernen står højt  – søfolk og ekspeditioner i Arktis Gennem 500 år’

I ‘Nordstjernen står højt  – søfolk og ekspeditioner i Arktis gennem 500 år’ oplever vi søofficeren Per, bådsmanden Benny og dæksdrengen Rasmus, der fortæller os om livet om bord under sejladser i både smukke og farlige omgivelser. Vi ser også Grønland med kunstneren Carls blik, der ændres, i takt med at hans sind formørkes, og døden alene i den store natur føles som den eneste udvej. Og vi fornemmer, at stærke bånd knytter nutidens søfarende sammen med fortidens.

‘Nordstjernen står højt’ er en antologi redigeret af museumsinspektør Thorbjørn Thaarup og indeholder bidrag fra bl.a. historikerne Carsten Jahnke, Jannik Hartrup og Karsten Hermansen, pensioneret søofficer Per Herholdt Jensen, tidligere dæksdreng Rasmus Nygaard og journalist Martin Breum.

Årets antologi er lavet i forbindelse med museets særudstilling ‘Når mænd får nok – af hinanden: Om bord med Danmark-ekspeditionen 1906-1908, hvor kan man komme helt tæt på Danmark-Ekspeditionens besætning, og den tvivl, ømhed, vrede og længsel de levede med om bord på ekspeditionsskibet DANMARK.

Gå til top