Teselskabet: Den første globalisering
I 1700-tallet var verden globaliseret som aldrig før. Hele verden var bundet sammen af ét fælles handelsnetværk domineret af Europa.
Det lille imperium Danmark-Norge var også til stede på den internationale handelsscene med etableringen af kolonier i Indien, Caribien, Nordatlanten og Afrika. I 1700-tallet blomsterede handelen, og store formuer blev tjent.
Et billede af et teselskab i Nordeuropa samler udstillingens fortælling. Teen kom sammen med porcelænet fra Kina, mens sukkeret på bordet var resultatet af store kredsløb med sølv fra Amerika, handlet for bomuld i Indien og byttet for slaver i Afrika, der producerede sukkeret i Vestindien, som siden endte på tebordet. Du kan se billedet her til højre.
På temasiderne herunder finder du den digitale del af udstillingen Teselskabet, som åbnede på Museet for Søfart i efteråret 2013.
På maleriet fra 1732 ser man umiddelbart et fornemt selskab. Kigger man grundigere efter, kan man se et globalt handelskredsløb. Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
