

Billedarkiv
Siden grundlæggelsen af museet i 1915 har museet opbygget en billedsamling, der i dag tæller over 200.000 fotografier. Over 60.000 fotografier er digitaliserede og kan ses i det digitale billedarkiv her.
Arkivets muligheder
I museets billedarkiv kan man finde fotografier af en lange række skibe, sømænd og havnebilleder fra flere århundreder. Vores håb er, at både det digitale og det fysiske billedarkiv vil være til gavn for både studerende, skoleelever, slægtsforskere og andre, der vil ønsker en større viden om såvel fortidens som nutidens søfart.
Endelig skal det understreges, at vores samling ikke bør stå i stampe. Museet er således meget interesseret i at høre fra brugere, der ligger inde med fotografier, der kan gøre billedarkivet endnu bedre. Billeder, der belyser nye sider af den danske søfartshistorie, modtages meget gerne.
Det fysiske billedarkiv
Der er offentlig adgang til billedarkivet, hvoraf det meste af den ikkedigitaliserede del af billedarkivets samling er i Videnscentret. Billedarkivaren og museets andre medarbejdere vil være behjælpelige med besvarelser af diverse forespørgsler. Hvis man planlægger et besøg i Videnscentret, bedes man lave en aftale på forhånd.
Det digitale billedarkiv
M/S Museet for Søfarts digitale billedarkiv giver adgang til over 60.000 historiske fotografier. Arkivet kan ses som et tværsnit gennem det tyvende århundrede, som det tog sig ud på havet og i havnen. Der kan også findes ældre billeder såsom skibsportrætter, billeder fra de danske kolonier og konstruktionstegninger, men vægten ligger på damp- og motorskibenes epoke.
Man kan bruge fritekstsøgefeltet og søge på fx skibsnavne, rederier, skibsværfter, havne, årstal og lignende. Eller også kan man bruge søgetræet; Emner.
Der bliver løbende scannet og registreret nye fotografier i vores digitale billedarkiv – klik ind og kig her.
Vi er hele tiden interesserede i at øge billedarkivets kvalitet og modtager gerne kommentarer og rettelser pr. email hg@mfs.dk. Skulle du søge et billede, du ikke kan finde i det digitale arkiv, er du ligeledes meget velkommen til at kontakte os; det kan være, at det blot ikke er scannet endnu.
For det digitale billedarkivs vedkommende skal det dog understreges, at fokus ligger på den visuelle historie – altså fotografi, tegning, maleri m.m. Derfor kan antallet af oplysninger variere. Motivet vil dog altid være beskrevet, og hvis en datering har været mulig, er den også tilføjet det enkelte billede.
Alle billeder er scannet i minimum 300 ppi og kan frit downloades til privat brug. Ved kommercielt brug bedes du venligst henvende dig til os enten pr. email eller på telefon. Se vores priser her. Husk venligst at oplyse, foruden filens/filernes nummer/numre, navn, adresse samt telefonnummer, der er kundenummeret hos os.
Det er ikke alle fotografier, som museet har rettighederne til. Disse er markeret med rødt. Derfor bedes man rette henvendelse til rettighedshaver, hvis man vil bruge fotografiet kommercielt. Det er heller ikke alle fotografier, hvor museet kender fotografen, så sig endelig til, hvis I gør!
Arkivets finansiering
Museet skylder følgende fonde tak for den støtte, de har givet til digitalisering af vores billedarkiv:
Priser billedarkiv
Vejledende priser for digitale kopier af billeder samt konstruktionstegninger.
Museets fotografier kan frit downloades til privat brug fra det digitale billedarkiv.