Museets digitaliserede årbøger
I 1942 begyndte Selskabet Handels- og Søfartsmuseets Venner at udgive museets årbog. Siden er den hvert år udkommet med en blanding af artikler og nyt fra museet. Fra 2012 skiftede selskabet navn til M/S Museet for Søfarts Venner og årbogen skiftede format. Læs mere om venneselskabet her.
Artiklerne i museets årbøger spænder bredt; fra erindringer, portrætter af skibe og fortællinger om livet til søs til videnskabelige artikler om navigation, handelshistorie og skibsbygning.
Fra 2014 er der indført fagfællebedømmelse på udvalgte videnskabelige artikler i museets årbog. Artiklerne bedømmes af én ekstern og én intern fagfælle. Fagfællebedømmelsen sker efter Undervisnings- og Forskningsministeriets definition af fagfællebedømmelse af marts 2015.
I årbøgerne fra 1942-2012 finder man desuden museumdirektørens beretning fra det foregående år, besøgstal, økonomiske data og lister over medarbejdere. Uanset om ens interesse ligger inden for containertrafik, kartografi, slægtsforskning, folkelige traditioner, skibsbyggeri, maritim kunst eller en lang række andre emner, vil M/S Museet for Søfarts årbøger være værd at læse i.
Klik på årgangen herunder for at komme ind på den enkelte årbogs side. Her kan der vælges mellem de forskellige artikler og årbogens andet indhold. De nyeste årbøger, fra 2013 og frem, digitaliseres ikke.
Bemærk, at hver eneste ord i pdf’en er søgbart, f.eks. skibs- eller rederinavne. Da nogle af filerne er ret store, kan det tage lidt tid at åbne dem.
Links til de enkelte årbøger
Registre for årbøgerne
Vores frivillige medarbejder Jørgen Marcussen har på sin hjemmeside digitaliseret registrene fra museets årbøger. Se dem her.
Derudover kan du også finde årbogsartiklerne på Tidsskrift.dk, hvor de står under nummer, forfatter og titel.
Årbøger til salg
Er du interesseret i at købe vores nyeste årbøger, der ikke digitaliseres her på siden, kan du kontakte vores butik på salg@mfs.dk. De kan desuden også købes i museets fysiske butik samt bestilles hos boghandlere i hele landet.