

Arkiv
I museets arkiv kan man finde tusindvis af dokumenter fra søfartens fortid. Breve, levnedsbeskrivelser, erindringer, kontrakter, søfartsbøger, udklip, tegninger og mange andre typer af materialer. De fleste af dokumenterne er, ligesom vores øvrige genstande, registreret, og man kan søge i dem her. Hvis man ikke selv finder det man søger, er man velkommen til at kontakte os for vejledning og idéer.
Størstedelen af arkivet befinder sig på fjernmagasin og man kan derfor forvente leveringstid, mht. at kunne se materialet på museet. Man bedes derfor kontakte personalet og få fundet materialet frem på forhånd – minimum to uger i forvejen, før et besøg i Videnscentret. De fleste bøger, registre samt de nyeste maritime tidsskrifter er placeret i museets videnscenter. De kan derfor normalt findes uden ventetid.
Statens Arkiver har også en del materiale. Se her Erhvervshistorisk Årbog oversigt over arkiver fra erhvervsorganisationer, skibsværfter og rederier i Statens Arkiver.
Museet tager frem til 31. december 2023 ikke imod donationer af genstande eller arkivmateriale. Dermed sikrer vi, at vi har de fornødne ressourcer til at prioritere formidling, registrering og bevaring af vores eksisterende samling. Samtidig retter vi fokus mod aktiv indsamling i forbindelse med vores store, igangværende udstillingsprojekter. Tak for jeres forståelse.
Konstruktionstegninger
Museet har størstedelen af tegningerne til nybygninger fra Burmeister & Wain, Helsingør Værft, N.F. Hansen, Odense, og Rasmus Møller & Søns Værft i Fåborg.
Søkort, atlas og lodsbøger
Samlingen af søkort, atlas og lodsbøger er organiseret i en database, der giver mulighed for at søge på flere forskellige måder.