En alternativ afslutning på folkeskolen
– og et samlingspunkt for by, havn og kulturliv i Helsingør
For et år siden startede en gruppe engagerede mennesker i Maritimt Værksted Hal 16 et projekt, for at købe skonnerten ZAR til Helsingør. ZAR er en af Danmarks flotteste 3-mastede skonnerter, men skibet har været til salg i en årrække og frygten for at det ville blive solgt til udenlandske hænder fik folk til at engagere sig. Siden har over 1000 mennesker og flere virksomheder købt folkeaktier i ZAR, for at sikre at det bliver i Danmark og Helsingør.
Siden har projektet udviklet sig meget, og planen er nu at gøre ZAR til skoleskib. Det vil ikke kun sikre en sund økonomi i skibet, men endnu vigtigere skabe mulighed for at hundredevis af unge kan få nye oplevelser og måske lære nye sider af sig selv at kende, så de kan stikke deres egen kurs i livet.
Læs meget mere om Skoleskibet ZAR og støt dem økonomisk via hjemmesiden:
www.skoleskibet-zar.dk
Målet er, at hjælpe udsatte unge videre i livet:
Mennesker er forskellige og har forskellige behov for at trives og udvikles, og selvom folkeskolen forsøger at rumme alle elever, lykkes det desværre ikke altid. Skoleskibet er et fuldtidsskoletilbud til unge med behov for en alternativ afslutning på folkeskolen, hvor sandsynlighed for at aflægge obligatoriske afgangsprøver med succes øges væsentligt.
Skoleskibet ZAR vil have hjemhavn i Helsingør. Byens unikke placering i hjørnet af landkortet og med havet, Kronborg, hyggelige gamle stræder som centrale dele af byen, gør havnebyen til noget helt særligt. Skoleskibet vil tilføre byen en ekstra og helt særlig dimension, som kan understøtte lokale initiativer på tværs af byen.
Skonnerten ZAR – skoleskib for udsatte unge
Læs meget mere om Skoleskibet ZAR og støt dem økonomisk via hjemmesiden:
www.skoleskibet-zar.dk
