If you use this site, you agree to our use of cookies. On our website cookies are used primarily for traffic measurement and optimization of online content.
That's ok!

I dybden – Navigation og verdensbilleder – Vinkel – Daviskvadrant

Daviskvadrant

Daviskvadranten blev opfundet af den engelske opdagelsesrejsende John Davis, som beskrev den i sin bog ”Seaman’s Secrets” i 1594. Det var dog først efter Davis død i 1605, at instrumentet fik det udseende med de to buer, som vi kender i dag, og som Museet for Søfarts eksemplar er et eksempel på.

Daviskvadranten var i både 1600-tallet og 1700-tallet det dominerende vinkelmålingsinstrument – især i England. I Danmark blev mange ved med at bruge jakobsstaven, indtil både den og daviskvadranten blev udkonkurreret af oktanten og sekstanten sidst i 1700-tallet.

Man brugte daviskvadranten med ryggen mod Solen og målte vinklen til solen via skyggen på instrumentets endestykke. Derfor kunne man ikke bruge den om natten. Til gengæld kunne man ved hjælp af instrumentets to buer måle mere præcist end med de instrumenter, man tidligere havde brugt.

To top