Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!

SYNDFLOD I DOKKEN

Som en del af Helsingørs store gadeteaterfestival, PASSAGE Festivalen, kan du opleve M/S Museet for Søfarts dok iscenesat af Kunstnerkollektivet Vontrapp, når de i deres totalteater indtager dokken med et stort visuelt og musikalsk danseværk.

SYNDFLODEN er en genfortælling af myten om Syndfloden, som vi kender den fra Noahs Ark – men nu set i konteksten af den hurtigt eskalerende klimakrise, som vi alle er påvirket af. Forestillingen er skabt specifikt til Helsingør Skibsværft gamle dok. På dette historiske sted for skibsbyggeri iscenesættes et nutidigt forsøg på at bygge en ark, der kan redde os fra vores egen syndflod. Det internationale anerkendte danserkollektivet Fanclub er performerne og sammen med lokale borgere fra Helsingør er de sjakbajs for skibsbyggeriet.

I løbet af forestillingen bevæger publikum sig fra gadeplan og ned igennem dokken, hvor de selv kommer til at blive en del af skibsbyggepladsen og dokkens spektakulære rum. Her slår gulvet sprækker, for vandet sniger sig ind og slider på den enorme bygningskonstruktion, der står som et konkret vidnesbyrd om spændingen mellem havets enorme kræfter og menneskets mange gentagne forsøg på at tæmme dem. Dette spændingsfelt er en gennemgående tematik og en konstant undertone for SYNDFLODEN.

Hvornår: 30. & 31. juli, 1. august kl. 17.00

Syndfloden opføres på M/S Museet for Søfart som en del af PASSAGE Festivalen.

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Koda Kultur, Knud Højgaards Fonden og William Demant Fonden.

Idé, dramaturgi og koncept: Kunstnerkollektivet Vontrapp

Iscenesættelse: Astrid Hansen Holm

Komponist og lyddesigner: Sandra Boss

Installation: Ina Hjorth Jacobsen, Katrine Würtz Hansen

Kostumedesign: Katrine Würtz Hansen, Nanna Katharina Jensen

Koreografi og dans: Danserkollektivet Fanclub – Andrea Deres, Carolina Bäckman, Sofia Karlsson, Ellesiv S. Vestreim

Øvrigt produktionshold:

Programmør og softwareudvikler: Anders Bech Mellson

Producent: Anne Sophie Gertz

 

Gå til top