Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!

Litteraturforedrag

Tolstoj og to kolde fra kassen – Kløvedals bogreol

Oplev litteraturanmelder Katherine Diez og forfatter samt mangeårig ven af Kløvedal, Ib Michael, i en samtale om Troels Kløvedals foretrukne litteraturklassikere.

For mange generationer var Troels Kløvedal den helt store fortællerstemme, der med sine maleriske beskrivelser og inddragende berettermodel formåede at sende sindet på rejse. Ib Michaels kærlighed til bøgerne og forfatterne er stor – han delte den kærlighed med Troels Kløvedal. “At forsvinde i bøgerne havde at gøre med vores trang til at opdage verden – vi tog på eventyr uden at rejse”, fortæller Ib Michael.

Litteraturanmelder Katherine Diez har med sine kun 30 år læst flere bøger end de fleste af os kommer til gennem et helt liv. Diez lever af at læse, men “litteraturen er også den ven, jeg har haft flest oplevelser sammen med”, fortæller hun.

Ib Michael og Katherine Diez vil dele ud af deres opdagelser, og med sig har de tykke mursten af diverse klassikere, Blixens Vinter-Eventyr, Jensens Kongens Fald, Melvilles Moby Dick, Sandemoses En flygtning krydser sit spor for at nævne nogle. Med bøgerne på bordet vil de to store personligheder dele ud af deres ligeså store oplevelser fra litteraturens verden.

  • Hvornår: Onsdag d. 6. november kl. 19.
  • Pris: 150 kr. pr. person – 100 kr. for M/S Klub+ medlemmer
  • Tilmeld dig her
  • OBS! Bemærk at man ikke modtager mailkvittering ved tilmelding. Bekræftelsessiden er et vidnesbyrd om, at man er tilmeldt det ønskede arrangement
Gå til top