Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!
Åbent i dag kl. 11:00 - 17:00.

‘Kaptajnens Hjerte’ – mød instruktør Simon Bang

Tirsdag den 24. maj 2022 kl. 15:30-17:30

Instruktør Simon Bangs bedstefar var skibskaptajn og søfarer af den gamle skole. En mand, der kunne styre sit skib gennem to krige, men han magtede ikke sin egen familie. Gennem billeder og arkiver har Simon Bang skabt en imponerende animationsfilm om en patriark og en tyran, der siden har kastet sin skygge over flere generationer.

Kaptajn Goth er splittet mellem kærligheden til skibet, havet og familien. Han sejler gennem to verdenskrige, trodser ubåde, miner, bombeangreb og havarier; overlever det hele uden en skramme, og ofrer sig for Gud, Konge og Fædreland. Men da han kommer hjem efter 50 år på verdenshavene, er samfundet forandret og børnene blevet voksne. Nu prøver han at indhente og genoprette de nære relationer til familien, som han opdrog fra den anden side af oceanet. Men den nye verden spiller ikke længere efter kaptajnens lov og hans hjerte er ikke så stædigt som hans vilje. Han må bittert indse, at han ikke kan underkaste sig den nye verden, som er opstået i asken fra den gamle.

Museet for Søfart viser filmen ’Kaptajnens Hjerte’ som begejstrede både publikum og anmeldere på dette års CPH DOX, og byder efterfølgende på Q & A med filmens instruktør Simon Bang.

Film + Talk: Kaptajnens Hjerte – Mød instruktør Simon Bang

Hvornår: 24. maj kl. 15:30-17:30 ca.

– Arrangementet er gratis for årskortholdere

– Arrangementet koster 125 kr. for besøgende uden årskort og inkluderer entre til museet

– Begge dele kræver reservation/køb af billet her

– Max antal pladser: 140

Gå til top