Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!
Åbent i dag kl. 11:00 - 18:00.

KAJ-KALAS på Kulturhavnen:

Kapsejladsen Øresund på Langs møder Fest på kajen

Lørdag d. 7. august er alle inviteret til gratis KAJ- KALAS på Kulturhavnen med dans, musik og fest under åben himmel.  Tre store aktører på Kulturhavnen går nu sammen om at forene to begivenheder, der naturligt hører sammen: kapsejladsen Øresund på Langs og Kulturværftets sensommerfest Fest På Kajen. Det er M/S Museet for Søfart, Maritimt Værksted Hal 16 og Kulturværftet, der med støtte fra Helsingør Kommune inviterer til KAJ-KALAS – en havnefest med glimt i øjet.

Kapsejladsen for klassiske træbåde Øresund på Langs starter i Svanemøllebugten, og målet er Helsingør. Med skibe i havnen og koncert med livebands fra begge sider af Øresund – danske ’Ekspressen’ og sydsvenske ’Prebens Pågar’ – bliver KAJ-KALAS en vaskeægte havnefest med ægte sømænd og dans på kajen.

Musik på kajen Folkefesten bliver for alvor sat i gang af to solide partybands, der forstår at skabe musikalsk eufori og den helt rigtige folkelige stemning. Først danske ’Ekspressen’ (tidl. Humørekspressen) med de fire bandmedlemmer; Pharfar, Klumben, Pewer og Chapper, der fra hver deres musikalske karriere har fundet sammen i kærlighed til rock, fest og usnobbet fællesskab. Bandet har tidligere besøgt Kulturhavnen med stor succes.  Når ’Expressen’ har sat fart i festen, tager Sydsveriges populære liveband ’Prebens Pågar’ over. Et rigtigt danseband, der med musik i alle genrer, nok skal holde festen i gang. Denne koncert præsenteres i samarbejde med Hx festivalen, Helsingborg. Dagen derpå er der fortsat udsigt til smukke skibe i havnen, og fri adgang til snak over rælingen eller besøg på skibene.

Program for KAJ-KALAS lørdag d. 7. august:

Starten på kapsejladsen Øresund på Langs går ml. 09.30 – 10.00 fra
Svanemøllebugten ud for Tuborg Havn i København. Distancen er ca. 18 sømil.
Fra 15.00: Skibene begynder at ankomme til Helsingør. Der vil være Åbent Skib og mulighed for at se nærmere på de smukke fartøjer. Kronborgs kanoner vil salutere de ankommende fartøjer.
19.00 – 20.15: Ekspressen (DK). Tidligere kendt som Humørekspressen.
21.00 – 22.15: Prebens Pågar (SE)
Det er gratis at deltage.

Tidspunkt for Øl & Quiz og Groove følger.

Gå til top