Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!
Åbent i dag kl. 11:00 - 17:00.

EKSPERTERNES UDVALGTE

Gratis sær-rundvisninger

Kl. 11.30 hver onsdag og fredag

Det kræver blot at du køber en billet til museet og tilmelder dig rundvisningen efter først-til-mølle princippet, når du ankommer til museet – så kom evt. i god tid og nyd en frokost i caféen bagefter. 

Der er halv pris på entréen resten af året. 

Kolonihistorikerens udvalgte:

Forfatteren til den anmelderroste bog Kinafarerne, museumsinspektør Benjamin Asmussen, ved alt hvad der er værd at vide om grådige købmænd, skrupelløse slavehandlere og modige søfolk og handelsmænd, der rejste verden rundt i 1700-tallet og bragte rigdomme med hjem til Danmark. Få en meget personlig og rundvisning af en dybt vidende og engageret forsker og formidler, der viser rundt for en lille gruppe på max 9 personer.

Datoer: 9. september, 18. september, 2. oktober, 30. oktober, 27. november, 11. december, 18. december.

Søfartshistorikerens udvalgte:

Museumsinspektør Thorbjørn Thaarup har en stor viden om søfartshistorie og optræder ofte i radio og TV. Hans passion er navigation og søkort men han har været med til at lave de fleste udstillinger på museet, og er en passioneret fortæller, der på denne personlige rundvisning vil vælge nogle af de genstande og historier ud, som betyder allermest for ham selv. Thorbjørn viser rundt for en lille gruppe på max 9 personer.

Datoer: 25. september, 9. oktober, 16. oktober, 13. november, 4. december.

Arkitekturelskerens udvalgte:

Kommunikationsansvarlig Siw Aldershvile er fotograf, instagrammer og ekspert i visuel formidling. Men hun ved også alt om museets enestående arkitektur og de detaljer i bygningen, der gør den særligt spændende for arkitekturinteresserede. Kom med Siw rundt på en eksklusiv rundvisning med plads til kun 9 personer.

Datoer: 4. september, 11. september, 30. september, 23. oktober, 20. november

Sømandens udvalgte:

Casper Iversen har krydset Atlanten på en topsejlsskonnert. Han har roet Danmark rundt på vikingeskibet Havhingsten og ejer selv en folkebåd. Og så er han museumsinspektør på M/S Museet for Søfart med ansvar for historisk havn. Casper viser nogle af sine yndlingsgenstande på museet på en eksklusiv rundvisning med plads til kun 9 personer.

Datoer: 16. september, 30. september, 23. oktober

Religionshistorikerens udvalgte:

Med udgangspunkt i de mange myter, sagn og ritualer, som alle dage har været en integreret del af søfarten, tager Mazdak jer med tilbage til ophavet for en række søfartssagn og ritualer, og fortæller om hvorledes de etablerede religioner har haft deres indvirkning derpå.  Mazdak viser rundt for en lille gruppe på max 9 personer.

Datoer: 2. september, 14. oktober.

Militærhistorikerens udvalgte:

Museumsinspektør Morten Tinning og ekspert i både militærhistorie og den globale søfart. Han er desuden en ægte teknologinørd og arbejder netop på sin Ph.d. om teknologiens indflydelse på de søfarendes liv og arbejde. Få en meget personlig og rundvisning af en dybt vidende og engageret forsker og formidler, der viser rundt for en lille gruppe på max 9 personer.

Datoer: 7. oktober, 21. oktober, 11. november, 18. november, 25. november, 2. december og 9. december.

Direktørens udvalgte:

Som noget helt særligt kan du i løbet af sommeren få en gratis tur rundt på museet med vores direktør, Ulla Tofte, som fortæller om lige netop de steder, genstande og historier, hun holder allermest af. Undervejs fortæller Ulla om detaljer, du ikke selv får øje på, tager dig med af hemmelige trapper og viser hvordan bygningen står fast 42 meter under jorden. Rundvisningen er kun for en lille eksklusiv gruppe på max 9 personer.

Datoer: 23. september, 30. oktober, 4. november, 6. november.

 

Gå til top