Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!

60 års filmjubilæum: “Den gamle mand og havet”

Filmvisning præsenteret af Bo Green Jensen, Martinis og Hemingway-burgere

Da Ernest Hemingways fjerde kone Mary nedfældede opskriften på den legendariske forfatters yndlingsburger, havde hun næppe forestillet sig, at denne selvsamme burger ville blive serveret på M/S Museet for Søfart her 57 år efter ”Papa” Hemingways død. Ikke desto mindre hylder vi d. 1. november både Hemingways smagsløg samt hans legendariske forfatterskab på 60 års jubilæet for filmatiseringen af hans udødelige klassiker ’Den Gamle Mand og Havet’. For denne dag kan du nemlig nyde en velskænket Martini, mens du ser filmen præsenteret af Weekendavisens filmkritiker Bo Green Jensen i M/S auditorium, og skulle strabadserne have givet dig appetit på endnu en bid Hemingway, har M/S cafe fået fingrene i den originale opskrift på burgeren, som ’Papa’ bedst kunne lide den – fyldt med smagsnuancer fra de mange forskellige kulturer, som forfatteren tog til sig livet igennem. Nyd burgeren i M/S Café fra kl. 16.

  • Hvornår: Torsdag d. 1. november kl. 14
  • Gratis når entreen til museet er betalt
  • Book plads via tilmelding@mfs.dk
  • Martini: 69 kr. pr. stk.
  • OBS! Filmen vises uden danske undertekster
  • Hemingway-burger i M/S Café (fra kl. 16): 119 kr. stk. 
  • Bemærk at bestilling af burgerservering i M/S Café sker med pladsbestilling via cafe@mfs.dk
  • Læs mere

Foto: Ari Zelenko

 

Gå til top