På eventyr til søs i Arktis og Antarktis v. Cecilia Vanman
Torsdag d. 24. marts kl. 16
I foredraget tager eventyrer og ekspeditionsleder Cecilia Vanman os med bag scenen på en række fascinerende ekspeditioner langt mod nord i Arktis og til det Antarktiske kontinent i syd, hvor man møder sande overflødighedshorn af dyreliv, vilde vejrforhold og overvældende natur. Igennem Cecilias’ spændende fortællinger, fantastiske fotos, video- og lydoptagelser er vi med ombord når stormen raser. Vi hører søløvernes overdøvende snakken på land, mærker de enorme pukkelhvaler vende sig i havet og vi kommer både på kloshold af isbjørne i nord og en koloni med flere hundredtusinder kongepingviner i syd. Vi sejler mellem gigantiske isbjerge, besøger levende vulkaner og forladte hvalfangerstationer, hvor sæler er flyttet ind i de tomme huse og pingviner vandrer rundt i gaderne. Udover at være Formand for Kvindelige Eventyreres Klub, er Cecilia den første danske kvinde, der er blevet optaget som Fellow i The Explorers Club – verdens mest prestigefyldte klub for videnskabsfolk og eventyrere.
- Starter i vores auditorium kl. 16.
- Gratis når entre til museet er betalt
- Tilmeld dig her.
