Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!
Åbent i dag kl. 11:00 - 17:00.

Tag familien med

Tag på eventyr på DRØMMESKIBET, bliv tatoveret som en rigtig sømand, oplev vild virtual reality og vær cool shippingmand og kaptajn!

 

DRØMMESKIBET

Tag hele familien med i det store legemotorskib DRØMMESKIBET! Kravl ind i motorrummet og tjek at alt virker. Hjælp kaptajnen med at laste skibet og holde kursen. Kravl helt op i stævnen og hold øje med hajer og søuhyrer – eller tag en slapper i sømandens hængekøje.

Læs mere

 

Byg skøre skibe

Piratskib eller perlebesatte sejl? Du bestemmer, hvordan dit træskib skal se ud, når du bygger i vores sømandsværksted. Og du får selvfølgelig dit skib med hjem.

Læs mere

 

Bliv tatoveret som en sømand!

Sæt dig i tatoveringsstolen og få en nøgen dame, et skib eller noget helt tredje på armen! Du vælger fra vores gamle tatoveringsbøger, hvilken sej tatovering du vil tegne på armen.

 

Syng sømandskaraoke

Kan du lide at synge? I vores sømandskaraoke kan du og din familie få brugt stemmebåndene til en række uopslidelige sømandsklassikere. Så fyr op under kedlerne!

Læs mere

 

Kaptajn for en dag

Tag kaptajnsuniformen på og hold kæft, trit og retning på DRØMMESKIBET og i værkstedet. Eller klæd dig ud som kok eller fyrbøder og gå til hånde på skibet.

Læs mere

 

Kællingeknude eller råbåndsknob

Kend forskel på en kællingeknude og et råbåndsknob og bliv ekspert i pælestik og flagknob! I vores sømandsværksted lærer du alle de knob en rigtig sømand kan. Du kan også lave seje reb-ting til dig selv, din ven eller farmor.

Læs mere

 

Er du en cool købmand?

Der skal sælges, købes og sejles, når du med en logbog i hånden leger købmand fra 1700-tallet. Kan du få pengene til at slå til og sejle den klogeste vej hjem?
Du kan også være sej shippingmand i vores shippingspil, hvor du sejler råstoffer rundt mellem verdensdelene, og beviser at du kan navigere på de store verdenshave.

 

Vild virtual reality

Hold vejret! Du har taget virtual reality-briller på og står på bunden af museets dok, der bliver fyldt med vand. Kom med på en vild tur der viser museets 100 år gamle historie på tre minutter.

Læs mere

 

 

 

Gratis adgang

Husk at børn har gratis adgang til M/S Museet for Søfart.

Tjek vores kalender for kommende arrangementer

Mad

I museets café sælges børnemenuer og her er højstole til børnene. Medbragt mad kan nydes udendørs i museets dok.

Klapvogn og barnevogn

Klapvogne og barnevogne er mere end velkomne på M/S Museet for Søfart. Med elevator er det muligt at komme rundt på hele museet og ud i den udendørs dok med klap- og barnevogn.

Puslefaciliteter og amning

Helt små børn er også meget velkomne på museet. Der er puslefaciliteter på toiletterne i M/S Café og i foyeren, og det er tilladt at amme overalt på museet.

”En fantastisk oplevelse – også arkitektonisk. Ikke svært at være tre generationer sammen – tværtimod.”

– Museumsgæst

Café

Museumscaféen byder på Danmarks smukkeste udsigt under jorden. Gennem panoramavinduerne er der unikt udsyn til Helsingørs historiske tørdok og BIG’s spektakulære arkitektur.

Læs mere

Praktisk information

Værd at vide inden besøget på M/S Museet for Søfart.

Læs mere

DRØMMESKIBET

Tag på eventyr med DRØMMESKIBET – M/S Museet for Søfarts 400 m2 store maritime legeunivers.

Børn har gratis adgang til DRØMMESKIBET og resten af museet.

Læs mere
Gå til top