

PRAKTISK INFORMATION
Før du besøger os
Værd at vide inden du besøger M/S Museet for Søfart
Bemærk: vi bygger om i udstillingen, og derfor er der dele af museet, som er spærret af for publikum.
VI PASSER PÅ HINANDEN
- Køb gerne billet online inden du besøger museet her. Du kan dog altid besøge museet uden at have købt billet på forhånd. Vi anbefaler især forhåndskøb til dig, der ønsker at besøge museet i weekender, helligdage og skoleferier.
- Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål vedr. online billetsalg.
- Ved kø ved indgangen, kan det være en ide kun at gå én person ind og betale entre, hvis I kommer flere, mens den anden/de andre venter udenfor eller går rundt i selve shoppen, da der er begrænset plads lige ved billetsalget.
- Vi har opsat plexiglas ved vores diske i shop.
- Vi opfordrer til betaling med kreditkort og MobilePay.
- Vi har opsat spritdispensere rundt på hele museet og tilbyder engangshandsker til vores gæster. Vi afspritter alle fælles berøringsflader i publikumsområderne.
Parkering
Der er 3 timers parkering langs med Ny Kronborgvej ved Værftshallerne. Bag Værftshallerne ud mod busholdepladserne, er der 24 timers parkering. Der er flere handicapparkeringspladser på begge parkeringsområder. Man kan desuden parkere ved Nordhavnen, nede ved havnen, ved Grønnehave station/langs jernbanen eller ved den store parkeringsplads skråt over for Danserindebrønden. Derudover kan man også parkere på Kronborgs store grusbetalingsparkeringsplads.
Kørestole
Man kan stort set komme rundt på hele museet som kørestolsbruger. Bemærk, at indgangen til museet er en lang sliske. Museet råder over en kørestol, som man kan låne. Der er mulighed for at reservere kørestolen til en bestemt dato ved at kontakte butikken på shop@mfs.dk.
Cykler
Der er opsat cykelstativer ved Kronborgs parkeringsplads.
Adgang til café og butik
Du kan besøge museets butik uden at indløse billet til museet. Butikken finder du via hovedindgangen til museet.
Adgang til caféen via den store doktrappe.
Gratis garderobe
Rygsække, store tasker og paraplyer må ikke tages med i udstillingsområdet. I garderoben er der aflåselige bokse til opbevaring af tasker og overtøj.
Mad
Det er ikke tilladt at spise eller drikke i museets udstillinger. Medbragt mad kan indtages udendørs i dokken. Spørg evt. i foyeren.
Fotografering
Man må gerne fotografere på museet.
Internet
Der er gratis wifi på museet.
Pusleplads
Der er pusleplads ved toiletterne i foyeren og ved toiletterne i caféen.
Kæledyr
Kæledyr må ikke medbringes på museet. Førerhunde og servicehunde er tilladt.
Rygning
Rygning er ikke tilladt på museet.
Glemte sager
Har du glemt/mistet noget på museet, er du velkommen til at kontakte museets butik, og høre dem, om de har fundet det. Kontakt M/S Shop på telefon 21 16 55 07 eller på mail shop@mfs.dk
