Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!
Åbent i dag kl. 11:00 - 17:00.

CAFÉ

Velkommen i M/S Café

Vores museumscafé byder på Danmarks smukkeste udsigt under jorden. Gennem panoramavinduerne er der unikt udsyn til Helsingørs historiske tørdok og BIG’s spektakulære arkitektur.

Her kan du få stillet sulten med den skønneste udsigt til tørdokken. Bæredygtig fiskekonserves af højeste kvalitet, hjemmelavet smørrebrød og grønne retter af sæsonbestemte råvarer. Spis en hjemmelavet menu med en maritim fortælling i én af Danmarks smukkeste caféer.

Alle indtægter fra M/S Café går direkte til at støtte museets mange aktiviteter: udstillinger, drift og vedligeholdelse, omvisninger, undervisning, mm.

Husk at du med et Klubkort til museet får 10% rabat i caféen.

Dokken

I sommerhalvåret forvandles den udendørs dok til en “underjordisk” terrasse. Her mærker man historiens vingesus på stedet, hvor danske skibe er blevet holdt i live i et århundrede.

Medbragt mad og drikke må ikke nydes i caféen.

M/S Café har samme åbningsdage som museet åbner kl. 11, og lukker en halv time før museet lukker.

Der er direkte adgang til M/S Café via den store doktrappe.

Daglig ledelse af stjernekokke

Caféen ledes til dagligt af Nicolai Byrholt Garre. Han er uddannet kok fra Restaurant Sommelier i København, og har været ansat hos bl.a. Søllerød Kro og Alberto K. Derudover har han været med til at drive Restaurant Jacobsen ved Bellevue Teatret samt været køkkenchef på et mindre hotel i Provence i Sydfrankrig. De seneste par år har han været tilknyttet tv-programmet MasterChef som gastronomisk udvikler og konsulent. Nicolais madstil er nordisk med fokus på gode råvarer. Når Nicolai ikke er at finde på M/S Café er han partner i Mundwerk, madkonsulent og daglig leder af Restaurant Hestkøbgaard på Furesø Golfklub.

Henri G. Lee er vores dygtige køkkenchef. Han har arbejdet på prominente restauranter, såsom Jan Hurtigkarl & Co., samt skrevet en række kogebøger, blandt andet i samarbejde med Lene Hansson.

Menu

Gå om bord i hjemmelavet smørrebrød, fiskefrikadeller, flere slags sild, veganske retter, vegetar- og børneretter, og naturligvis noget til den søde tand. Der er løbende nye retter på menukortet alt efter sæsonen.

Du kan også sammensætte din frokost af fisk fra Grøndals bæredygtige konserves sortiment – sardiner, makrel eller tun af allerhøjeste kvalitet. Grøndals konserves er tilberedt og forarbejdet med ædle håndværksmetoder og helt uden brug af maskineri. Alle fisk er naturskånsomt fisket uden bifangst og skader på havmiljøet. Du kan enten spise fisken på brød eller med en tillægsret. Vi anbefaler, at du blander olien fra konservesdåsen i retten.

Se hele menukortet

Nordkaperen-inspireret menu

I forbindelse med særudstillingen ‘Frihedens Værksted – Kløvedal & livet med Nordkaperen’ har vi udviklet retter inspireret af rejserne med Nordkaperen. Prøv vores smørrebørd med kippers & nordkapers, banankage med chokolade & citron, eller vores sprøde bananchips.

Se hele menukortet

Kombinér dit besøg i caféen med en rundvisning i udstilling. 

 

Reservation

Vil du være sikker på siddeplads i museets café, anbefaler vi, at du bestiller plads til din frokost på forhånd.

Bordreservationer bedes sendt til cafe@mfs.dk. Du kan også ringe på 4928 0207.

Din reservation er registreret, når du har modtaget en bekræftelse via mail.

Private arrangementer

Uanset om det er bryllup, konfirmation, fødselsdag eller noget helt fjerde, så garanterer vi, at jeres gæster bliver taget med storm af de unikke omgivelser. Køkkenet disker op med deres kreative og elegante menuer – som udgangspunkt med en maritim rød tråd.

Vores personale har stor erfaring med planlægning og afvikling af alle slags arrangementer, så I er i trygge hænder hos M/S Café.

Kontakt museets booking afdeling på booking@mfs.dk eller ringe på 4928 0214 for at høre mere om mulighederne.

Eksempler på arrangementer i M/S Café:

Arrangement i M/S Cafe

Bryllup i M/S Café

Gå til top