Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold.
Modtaget!
Åbent i dag kl. 11:00 - 17:00.

Konstruktionstegninger

Museet har størstedelen af tegningerne til nybygninger fra Burmeister & Wain, Helsingør Værft, N.F. Hansen, Odense, og Rasmus Møller & Søns Værft i Fåborg. Se nedenstående links for nærmere detaljer. Tegninger fra disse værfter kan bestilles ved at kontakte videnscentret på telefon 49 28 02 12 eller på e-mail tt@mfs.dk. I visse tilfælde er tegningerne allerede digitaliseret, det vil sige, at det er en god ide at kigge i vores digitale billedarkiv først, hvis man er interesseret i en kopi.

Nogle gange kan et besøg på museet være nødvendigt, da mængden af tegninger til nogle skibe er meget stor.

Anderledes er det med Christian Nielsens opmålinger, der som regel består af generalarrangement, sejltegning, linjetegning og middelspant. Skib Forlag har udgivet en bog om opmålingerne samt alle museets konstruktionstegninger ligger til fri download i vores digitale billedarkiv her.

Bogen kan købes i museets butik, bestilles på e-mail hp@mfs.dk eller på telefon 49 28 02 06. Husk venligst at oplyse navn, adresse og telefonnummer.

Hvis man er interesseret i tegninger fra Danmarks øvrige værfter, anbefaler vi, at man ser på vores oversigt herunder. Man kan også se i Erhvervshistorisk Årbogs oversigt over arkiver fra erhvervsorganisationer, skibsværfter og rederier i Statens Arkiver.

Konstruktionstegninger i Danmark (81 KB) – liste over eksisterende tegninger fra danske skibsværfter. Der er inkluderet links til arkiver, museer og værfter, så man kan se, hvor man kan henvende sig.

Se desuden også denne samlede oversigt:

Konstruktionstegninger, danske færger (104 KB) – liste over de konstruktionstegninger, der findes i Bell & Nørgaard Olesens bog “Udvalgte tegninger af Storebæltsoverfartens færger”, samt de tegninger, museets bibliotek råder over.

Skibsværfternes byggelister

Bemærk, at museet kun ligger inde med konstruktionstegningerne fra Burmeister & Wain, Helsingør Værft, N.F. Hansen, Odense, og Rasmus Møller & Søns Værft i Fåborg, og at samlingerne ikke er komplette.
Se evt. ovenstående liste over konstruktionstegninger i Danmark, for at finde andre konstruktionstegninger.

Burmeister & Wain (2 MB) – fra 1854-1992, inkl. Kjøbenhavns Flydedok

Helsingør Skibsværft (1,2 MB) – Byggenummer 1-429

Odense Stålskibsværft og Lindø (702 KB) 1920 – 2012

Nakskov Skibsværft (544 KB) – fra 1920 – 1967.

N.F. Hansen, Odense (3 MB) – register over værftets konstruktionstegninger tilhørende museet, inkl. lidt historie om familien og skibene.

Rasmus Møller & Søns værft, Faaborg (304 KB) – fra 1869-1928

 

Christian Nielsens opmålinger

Dokumentation af den danske bådebyggertradition, før den måtte gå i glemmebogen.

Læs mere
Til toppen