Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold.
Modtaget!

OBS!

Museet bygger ny indgangsbro i disse måneder. Der er derfor etableret en midlertidig indgang via en trappe.

Vi beklager den begrænsede adgang.

Åbent i dag kl. 11:00 - 17:00.

Undervisningsforløb: Livet på dampskibet S/S BJØRN anno 1930

Rollespil om bord på et dampskib

Nøgleord: Oplevelse, rollespil og fortællinger

Formål:

  • at eleverne oplever en undervisningsform med højt læringspotentiale, hvor alle kan være med.
  • at eleverne på egen krop får afprøvet livet på et autentisk dampskib fra 1930’erne.
  • at eleverne får en god fælles klasseoplevelse.
  • at eleverne får redskaber til at kunne sammenligne sømændenes levevilkår ombord på skibe med elevernes levevilkår i dag.
  • at eleverne får afprøvet gammelt maritimt håndværk.
  • at give eleverne mulighed for at spille en rolle som sømand og være en anden end sig selv.

Klassetrin: 5. klasse

Mødested: I museumsbutikken M/S Cargo på M/S Museet for Søfart

Varighed: 2 timer

Periode: Maj og august måned

Klokkeslæt: 9.30-11.30

Udbudte datoer kun for folkeskoler i Helsingør Kommune: D. 16.-18. maj & d. 22.-24. august

Max deltagerantal: 1 skoleklasse og lærere

Fag: Dansk, historie

Pris: 1200 kr. – obs! dette undervisningsforløb er gratis for folkeskoler i Helsingør Kommune.

Booking: Skriv til booking@mfs.dk eller ring  49 28 02 14 – gerne mindst 1 måned i forvejen.

Lærervejledning

Der hører forberedelse og opfølgning med til dette forløb. Download lærervejledning her.

Download særlige søfartsord her.

Læs mere om praktiske informationer.

Rollespillet begynder således…

”Året er 1930. Dampskibet S/S BJØRN ligger ved kaj i Helsingør havn. Skibet er en robust båd og fungerer som isbryder. Den bryder let isen i vintertide på havet, så skibstrafikken kan forsætte med at fragte vigtigt gods.

Det er Kaptajn Jakobsen, der er kaptajn på S/S BJØRN. ”Hr. Kaptajn”, som man skal huske at kalde ham. Han har været skibets kaptajn i 10 år og har altid været velset og anerkendt. Tænk dig! Han har aldrig lavet én eneste navigationsfejl.

I mellem Helsingør og Helsingborg er der mange lavvandede områder og utilregnelige strømme. Et stort antal skibe er allerede blevet til vrag i dette farvand. Men Kaptajn Jakobsen fører altid med lethed sit skib uden om alle forhindringer. ”

Til toppen