Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold.
Modtaget!
Åbent i dag kl. 11:00 - 17:00.

Ny audiowalk

Jeg har aldrig fortalt det til nogen…

Fra 2. februar 2017

Søfolks hede og hemmelige historier til øregangen

’Jeg har aldrig fortalt det til nogen’… før nu. 1. februar 2017 lancerede M/S Museet for Søfart en audiowalk med historier fra søens folk. Om hede affærer, kolde sild og længselsfulde dagdrømme. Audiowalken er produceret af den prisvindende radioproducent Pejk Malinovski.

Audiowalken, der er støttet af D/S NORDEN // D/S Orients Fond, er lavet i forbindelse med museets tidligere særudstilling ’Sex & the Sea’, der handler om sømænds lyst, længsler, drømme og sexliv. Med audiowalken får man beretninger om køn og intimitet til havs og i havn – fortalt og oplevet af danske sømænd.

Audiowalk fra sofaen

Den bedste oplevelse med audiowalken får du, hvis du lytter til fortællingerne mens du går rundt på museet. Har du ikke mulighed for det, kan den downloades her:

iPhone:

Download app’en Podwalk og find “Jeg har aldrig fortalt det til nogen…”

Android:

podwalk.org/ms

Homoseksuelle sømænd, havgasser og hede affærer

På den 45 minutter lange audiowalk kan man høre fortællinger fra søens folk; Om pigen, der må mønstre som dreng, og om drengen, der stod til søs for at lære at elske kvinder, men i stedet endte med at gifte sig med styrmanden.

Audiowalken inddrager museets udstillinger, og sender temaet fra den tidligere særudstilling “Sex & the Sea” helt ind i øret – og i hjertet.

Har du en iPhone, kan audiowalken downloades på den – husk høretelefoner. Der er begrænset mulighed for at låne en iPod og høretelefoner i billetsalget på museet. Audiowalken er selvfølgelig gratis, når entréen til museet er betalt.

Til toppen