Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold.
Modtaget!
Åbent i dag kl. 11:00 - 17:00.

I udstillingen Om Bord møder man sømanden og alle hans kolleger om bord på skibet

Oppe på broen og nede i maskinen. I arbejde, i sjov, i kedsomhed og i hvile. Man møder også teknologien, der nogle gange gradvist og andre gange pludseligt skabte nye opgaver og nye forhold for søfolkene.

Skibet er et samfund med egne regler. Man er sammen 24 timer i døgnet i et strengt hierarki med kaptajnen som den øverste. Om bord levede, arbejdede, boede, spiste og legede man med sine kolleger – og nogle gange døde man sammen med dem.

Læs om udvalgte genstande fra udstillingen “Om bord” herunder.

“SKIBSSKROGENE RAGEDE MØRKE OG VÆLDIGE OP I DEN VÅDE NAT, DERES BUG VAR FYLDT MED MANGE TING, DE VAR SVANGRE MED MULIGHEDER…”

Karen Blixen: Den unge mand med nelliken, Vintereventyr, 1942.

Bogkasse fra Søfartens Bibliotek

Skibene i den danske handelsflåde kunne fra Søfartens Bibliotek få en bogkasse til låns. Herfra kunne søfolkene om bord låne bøger til at fordrive tiden med.

Søfartens Bibliotek blev oprettet i 1939. Det skete i en tid, hvor man blev mere og mere opmærksom på at give søfolkene et godt liv om bord. De skulle have underholdning, og gerne af den lødige slags. Det andet skulle de nok selv sørge for.
Der var mange forskellige typer af bøger i bogkasserne, både fagbøger og skønlitteratur, men man måtte ikke låne mere end to ad gangen – og højst i 14 dage. Kaptajnen og den udnævnte skibsbibliotekar holdt styr på udlånene. Når skibene kom til København, kunne de få en ny bogkasse om bord. I tiden før TV, internet og spilkonsoller var bøgerne en kærkommen afveksling i en ofte rutinepræget hverdag. I vore dage er der mange andre adspredelser, men bogudlånet fortsætter fra Handelsflådens Velfærdsråd.
Museet for Søfarts bogskab var i brug i årene 1939-46. Man kan forestille sig, hvordan bøgerne hjalp søfolkene, der sejlede gennem 2. Verdenskrig, med at skabe ro i sindet, mens verden omkring dem stod i brand.

Dieselmotor fra B&W

Dieselmotoren blev udviklet i 1890’erne. I Danmark fik Burmeister & Wain patent på motoren. I 1912 søsattes M/S SELANDIA, der blev det første oceangående skib med dieselmotor.

Dieselmotoren var mere effektiv end dampmaskinen, og efter Anden Verdenskrig blev de fleste skibe bygget med dieselmotor. B&W Begyndte at tjene mange på at at sælge licenser på farbikation af deres motorer.

Den dag i dag sejler mange skibe med motorer fra B&W, selvom motorfabrikken på Christianshavn forlængst er lukket. Firmat hedder efter en fusion med det tyske firma MAN nu MAN Diesel & Turbo. Det holder til i Københavns sydhavn.

Denne model (B&W 674-VTFB-140) blev konstrueret i 1939. Den udviklede 6540 HK og var i forskellige udgaver meget udbredt i 1950’erne. Dieselmotoren gjorde fyrbøderne overflødige, men krævede stadig bemanding døgnet rundt.

Katalog fra Søgave

Bagsiden af medaljen ved som sømand at se verden var, at man var væk fra sine kære i lange perioder. Det afsavn afhjalp Søgave en smule.

Søgave var et firma, der fra 1950’erne til 1990’erne sendte gaver ud til søfolks familie i land ved hjælp af telegrafi. Sømanden modtog et katalog om bord, og kunne så via telegrafisten om bord bestille de varer, han ønskede. Varerne blev sendt hjem til familie og venner. Søgave og det tilsvarende firma, der hed Radiogave, var meget populære blandt søfolkene, der ikke selv kunne være hjemme til højtider i familien.

Søgave solgte mange forskellige varer. Der skulle være passende gaver til både hverdag og fest. Via Søgave kunne sømanden både være en støtte i hverdagen med husholdningsartikler og til stede, i kraft af sin gave, ved brylupper, begravelser og konfirmationer.

Da sømændene ikke længere var ude så lang tid af gangen forsvandt firmaets relevans delvist. Nu har internettet helt ændret de globale indkøbsmuligheder.

Kødpose

Kødposen var en af de mange foranstaltninger, der fik maden til at holde længere på de lange rejser på havet.

Før man fik elektricitet om bord på skibene, havde man ikke mulighed for at køle madvarer ned i længere tid ad gangen. Man forsøgte at beskytte maden på anden vis. Man bagte eksempelvis brødet hårdt i form af beskøjter, saltede kødet og gærede øl og kål.

Men når man sejlede i køligt vejr, kunne fersk kød holde ret lang tid ude i det fri. Man hang kødet i kroge inde inde i en kraftig lærredspose, der beskyttede mod vind, vejr og dyr. Kødet blev tørt i overfladen, men holdt sig rimeligt frisk. Når posen hang oppe over dækket, kunne skibets bestand af hunde, katte, mus og rotter ikke nå det.

Vi ved ikke, hvornår Museet for Søfarts kødpose blev fabrikeret, eller hvilket skib den sejlede med. Men man kan forestille sig, at den svingede over dækket en råkold novemberdag på Nordsøen.

Signalflag

I 1865 kom et internationalt system for signalflag. Hvert enkelt flag svarede til et bogstav og et budskab.

Til søs er det ofte nødvendigt at kommunikere over lange distancer, hvor man ikke kan råbe til hinanden. Gennem tiderne har man brugt mange forskellige systemer for at gøre sig forståelig over for andre skibe. Man kunne eksempelvis bruge høj lyd fra signalkanoner eller visuelle midler som flag. I udstillingen på M/S Museet for Søfart kan man se tre af disse signalflag.

Det øverste gule og sorte svarer til bogstavet L, og har derudover forskellig betydning alt om man ligger i havn eller ej. I havnen betyder det, at skibet er i karantæne – for eksempel på grund af alvorlig sygdom om bord. Til søs betyder det “Stop øjeblikkeligt!”. Kombineret med talvimpler betegner det breddegraden.

Det midterste flag med striberne svarer til bogstavet Y, og betyder også “Jeg driver med ankeret” – altså at skibet har anker ude, men at det ikke holder skibet fast. En potentiel farlig situation.

Til toppen