Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold.
Modtaget!
Vi har lukket i dag.

Teselskabet: Den første globalisering

I 1700-tallet var verden globaliseret som aldrig før. Hele verden var bundet sammen af ét fælles handelsnetværk domineret af Europa.

Det lille imperium Danmark-Norge var også til stede på den internationale handelsscene med etableringen af kolonier i Indien, Caribien, Nordatlanten og Afrika. I 1700-tallet blomsterede handelen, og store formuer blev tjent.

Et billede af et teselskab i Nordeuropa samler udstillingens fortælling. Teen kom sammen med porcelænet fra Kina, mens sukkeret på bordet var resultatet af store kredsløb med sølv fra Amerika, handlet for bomuld i Indien og byttet for slaver i Afrika, der producerede sukkeret i Vestindien, som siden endte på tebordet. Du kan se billedet her til højre.

På temasiderne herunder finder du den digitale del af udstillingen Teselskabet, som åbnede i Museet for Søfart i efteråret 2013. 

På maleriet fra 1732 ser man umiddelbart et fornemt selskab. Kigger man grundigere efter, kan man se et globalt handelskredsløb. Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Danmark-Norge

Læs mere

Kina

Det fjerne Kina bugnede af varer, der var eftertragtede i Europa. Te, silke, porcelæn og meget andet kunne sejles over verdenshavene med stor profit for redere og aktionærer.

Det avancerede Kina var dog ikke interesserede i, hvad udlandet havde at tilbyde. Sølv fra Mexico og senere opium fra Indien var de eneste varer, der kunne sælges.

Kinas stærke kejser bestemte, at ”de fremmede djævle” kun måtte handle i én havn, nemlig Canton ved Perleflodens bred. Her havde europæerne handelsstationer, hvor varerne blev samlet og afskibet.

Kinafareren DISCO

Læs mere

Afrika

I de danske forter langs kysten i Guinea eller Guldkysten i Vestafrika ventede slavebundne afrikanere på skibe, der skulle transportere dem over Atlanten.

Frygten var stor. Hvad skulle der ske på den anden side af havet? Selvmord var ikke ualmindelige inden afrejsen. I forternes kældre blev det hvisket, at slaverne skulle fedes op og ædes! Virkeligheden var ikke meget bedre.

Udover mennesker blev skibenes last fyldt med guld og elfenben byttet for danske geværer og mønstret bomuldstøj fra Indien.

Maleri af fort Christiansborg

I alt seks forter med vajende Dannebrog blev opført på Guldkysten. Laster af slaver, guld og elfenben skulle være klar til de danske skibe, men konkurrencen fra andre europæiske lande var hård.

Omkring 90.000 mennesker blev fra slutningen af 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet tvunget gennem de hvide forter, om bord på slaveskibe, hvor besætningen talte dansk, norsk og tysk. De slavebundne afrikanere blev købt af afrikanske stammer på kysten, der havde transporteret slaverne dertil fra længere inde i landet.

Rejsen over Atlanten endte i plantagerne i Dansk Vestindien, hvor slaverne arbejdede sig ihjel for at producere sukker, tobak og bomuld.

Maleriet er malet omkring år 1800, sandsynligvis af den britiske maler G. Webster. Maleriet blev købt af museet i London kort efter 2. verdenskrig.

Sidebar 2 Maleri af fort Christiansborg

En af de farligste dele af rejsen var den korte tur mellem skib og land. Den foregik i små, åbne både, og den kraftige brænding gjorde overfarten meget risikabel.

Dansk Vestindien

Tre små øer i Caribien var hjem og arbejdsplads for hundredevis af danskere – og tusindvis af slavebundne afrikanere.

Indtil 1754 var øerne ejet af det private Vestindisk-Guineisk Kompagni og blev derefter overtaget af staten. Indtil da havde kun kompagniets skibe lov til at besejle øerne, men året efter blev sejladsen givet fri.

Øernes plantager producerede især sukker, som var klar omkring maj. I juli begyndte orkantiden, så skibene havde kun kort tid til at hente det dyrebare sukker.

Vil du læse mere? 

Danmarkshistorien.dk kan du læse mere om De Dansk Vestindiske Øers historie fra etableringen i 1600-tallet til salget i 1917.

Rigsarkivet i København har en grundig hjemmeside med oversigter over tilgængelige arkivalier vedrørende Vestindien.

Foreningen Dansk Vestindisk Selskab arbejder på at opretholde de kulturelle forbindelser mellem Danmark og øerne.

På hjemmesiden Den Vestindiske Arv kan du læse om især bygninger i Vestindien.

Indien

Læs mere

Nordatlanten

Kongens riger omfattede i 1700-tallet også Grønland, Færøerne, Island og Finnmarken. Her boede ganske få mennesker, og sejladsen på Nordatlanten var både hård og farlig. Men havet og landet rummede værdifulde varer som tran, hvalbarder, skind og uldvarer.

På trods af de få mennesker kunne mængden af varer være stor. Hoser, dvs. lange strømper, blev bundet i stor stil på Færøerne. 80.000 par blev eksporteret om året sidst i 1700-tallet, og smuglerne aftog sikkert mindst ligeså mange.

Vil du læse mere? 

På Danmarkshistorien.dk kan du læse mere om 1700-tallets handel og udenrigspolitik.

Hos Dansk Center for Byhistorie finder du en oversigt over søfarten i Danmark og Hertugdømmerne i 1787.

Til toppen