Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold.
Modtaget!
Vi har lukket i dag.

I krigens skygge

Under verdenskrigene sejlede danske søfolk i hele verden. Arbejdet var det samme og samtidig helt anderledes på grund af de mange farer. Sejladsen var vigtig, indbringende og risikabel.

Udstillingen ‘I krigens skygge’ handler om følelsen af frygt hos danske søfolk som passive deltagere i krigssejlads under de to verdenskrige.

Under 1. verdenskrig var Danmark neutral, og søfartserhvervet var meget aktivt, da der var gode penge at tjene. Efterhånden som krigen udviklede sig, blev også søkrigsførelsen hårdere. Samtidig steg både fragtrater og løn, så på trods af faren var det også attraktivt for både sømænd og rederier at sejle.

Under 2. verdenskrig blev neutraliteten også forsøgt opholdt, men da Danmark blev besat af Tyskland, ændrede betingelserne for søfarten sig drastisk. Den danske handelsflåde blev delt i to, hjemmeflåden og udeflåden.

Hjemmeflåden var den del, der var i danske og tyskkontrollerede farvande, da Danmark blev besat. Hjemmeflåden sejlede krigen igennem kun i disse farvande, dvs. især Østersøen og Nordsøen. Hjemmeflåden bestod af ca. 170 skibe og 5.000 søfolk.

Udeflåden var alle de skibe, der var længere borte, og mange af disse kom til at sejle i allieret tjeneste. Udeflådens skibe var generelt nyere end hjemmeflådens, og udeflådens skibe blev, sammen med de mange søfolk, det største danske bidrag til den allierede krigsførelse. I alt sejlede omkring 240 skibe med 6.500 søfolk i udeflåden, svarende til 2/3 af handelsflådens samlede tonnage.

Herunder kan du læse om den danske søfart under verdenskrigene.

Søfolk ombord på det danske skib S/S AVANCE af Korsør under den allierede invasion af Normandiet i 1944.

Sejlads i krigens skygge

Sømandens daglige arbejde var næsten det samme under krigene som i fredstid. Men frygt og angst fulgte med om bord, og mange søfolk oplevede at blive angrebet.

Da Danmark blev besat under 2. Verdenskrig, blev den danske handelsflåde delt op i en hjemmeflåde og udeflåde. For søfolkene i udeflåden betød det fem-seks år borte fra familien og hjemmet.

Angreb fra oven

Flyet var en ny opfindelse under 1. Verdenskrig, men blev hurtigt et effektivt krigsvåben. Både bomber, torpedoer og maskingeværer kunne hurtigt og uden varsel slippes løs på skibe. Især skibe i udeflåden under 2. Verdenskrig blev derfor udstyret med anti-luftskyts til forsvar.

Sidebar Tema Angreb fra oven

Det danske skib S/S DELAWARE sejlede i en tysk konvoj på vej til Holland under 2. Verdenskrig. Undervejs blev det angrebet af britiske Bristol Blenheim-fly.

HAFNIA

Læs mere

Miner overalt

De danske farvande var blandt verdens mest minerede under begge verdenskrige, men alle kyster var risikable for skib og besætning.

Miner blev lagt ud for at kunne kontrollere trafikken i farvandene. I kystnære farvande blev de lagt ud fra land, fra skibe og med fly. Undertiden rev de sig løs og vendte sig mod deres ejermand.

Tæt sejlads i konvoj

Især under 2. Verdenskrig sejlede mange fragtskibe i konvoj, hvor de blev beskyttet af orlogsskibe. Ruten over Atlanterhavet, hvor krigsmateriel blev transportet fra Nordamerika til Europa, var den vigtigste.

Skibe blev fordelt i konvojer efter hastighed. De hurtigste skibe sejlede alene og kunne som regel forblive uset eller undvige fjendtlige ubåde.

Skibe måtte ikke stoppe for at samle forliste søfolk op på grund af faren fra ubåde. Søfolkene blev reddet af ét specielt udpeget skib i konvojen.

Motorskibet KINA

Læs mere

Krigens mange farer

De direkte angreb var ikke det eneste, der gjorde søfolkenes arbejde risikabelt. Mange skibe forliste på grund af slukkede fyr og mørklægning i land.

Under 2. verdenskrig blev flere danske skibe saboteret, som oftest for at forhindre deres brug til krigsformål.

Ved krigens slutning blev mange danske skibe i hjemmeflåden konfiskeret af tyskerne og især brugt til evakuering af det østlige Tyskland.

Det pludselige angreb

Læs mere

Hjem til en anden verden

Under 1. Verdenskrig kom søfolk hjem mellem sejladserne som sædvanligt, men de var påvirket af, at de som de eneste i Danmark så krigen på nært hold.

Under 2. Verdenskrig var søfolkene i udeflåden væk i over fem år og kom ofte hjem længe efter krigen.

Sammen med modstandsbevægelsen og de danske frivillige på begge sider var krigssejlerne de mest direkte deltagere i 2. Verdenskrig. Det gav en følelse af fremmedgjorthed i forhold til et Danmark, der i høj grad blev skånet for krigens rædsler.

Ofre og overlevende

Omkring 3.000 danske søfolk omkom under de to verdenskrige. Alle overlevende søfolk blev i forskellig grad påvirket af oplevelserne.

Især efter 2. verdenskrig følte mange søfolk en mangel på anerkendelse fra samfundet, der førte til bitterhed. Mange var skadede på krop og sjæl, men måtte fortsætte med at arbejde.

Efter krigen indførtes flere love om erstatning for fysiske skader og afsavn, men først langt senere anerkendtes de psykiske skader, mange søfolk havde lidt.

Vil du læse mere?

På undervisningsportalen EMU kan du læse om en ung sømands oplevelser under 2. verdenskrig og landgang i Normandiet. Artiklen finder du her.

På EMU kan du også læse en artikel om krigssejlere og danskere i allieret tjeneste. Læs artiklen her.

Til toppen