Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold.
Modtaget!
Åbent i dag kl. 11:00 - 17:00.

VOV! Dyr ombord

Vinterferien står i dyrenes tegn når sømandens tobenede, firbenede og tusindbenede rejsekammerater indtager M/S Museet for Søfart.! Se den nye fotoudstilling for børn ”Jeg er en papegøje…” fortalt og skrevet af blandt andre Emil og Theis Erichsen, kendt fra tv-programmet ’Kursen mod fjerne kyster’. Besøg vores dyreworkshop, der er lavet i samarbejde med Øresundsakvariet, og kom helt tæt på skibenes lyslevende dyr – også de ubudne gæster. I udstillingerne huserer Kaptajn Storm og hans rapkæftede papegøje Diego på deres legendariske familierundvisninger.

  • Hvornår: Fredag d. 9. februar – Søndag d. 18. februar kl. 11 – 17. 
  • Gratis når entreen til museet er betalt. Børn under 18 år gratis. 
  • Rundvisninger med Kaptajn Storm og papegøjen Diego kl. 12.30 og 13.30 fra d. 10. februar til og med d. 18. februar. 

Lige så længe som mennesker har sejlet på havene, har dyr på den ene eller den anden måde, været med ombord – enten som mad, selskab eller en pestilens. På M/S Museet for Søfart er alle kategorier repræsenteret, for lige såvel som at Kaptajn Storm aldrig stikker til søs uden sin bedste ven, Papegøjen Diego, kan han heller ikke sejle ud på de syv verdenshave uden, at der sniger sig ubudne gæster med ombord. For enten kravler der rotter, melorm og larver i lastrummet eller også svømmer der sortmundede kutlinger og krabber ind i skibets ballasttanke med henblik på at slå sig ned i fremmed havn og æde rub og stub! Kom og nærstudér dyrene ombord på M/S Museet for Søfart.

Gå til top