Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold.
Modtaget!
Åbent i dag kl. 10:00 - 18:00.

Vinterferie på M/S Museet for Søfart

Masser af søfartssjov for hele familien i vinterferien

Vær matros, messedreng eller fyrbøder om bord på et ægte dampskib og tag på gratis familierundvisninger med Kaptajn Storm, når M/S Museet for Søfart byder på vinterferieaktiviteter for hele familien.

På M/S Museet for Søfart kan man i vinterferien være sømand for en dag på rundvisninger med Kaptajn Storm og på et af Danmarks smukkeste dampskibe – S/S BJØRN – der har kajplads ved Kulturhavnen i Helsingør.

Om bord på et ægte dampskib

Om bord på dampskibet oplever man livet, som det så ud på et dampskib i 1930’erne. Man kan bl.a. være matros, messedreng eller fyrbøder og hjælpe med at ordne reb, skovle kul eller andre maritime gøremål – og man får et stempel i sømandsbogen for veludført arbejde.

  • Fra mandag 13. – fredag 17. februar kl. 12-16.
  • Det kræver en billet fra M/S Museet for Søfart at komme om bord på S/S BJØRN.

Gratis familierundvisninger med Kaptajn Storm

Man kan også komme med på gratis familierundvisninger med Kaptajn Storm på museet hver dag i vinterferien. På rundvisningen prøver man kræfter med klassiske sømandsopgaver. Man skal bl.a. lære at navigere og binde knob på ægte sømandsmanér. Der er beskøjter til at tage den værste sult og et stempel i sømandsbogen som bevis på, at man har klaret rejsen.

  • Fra lørdag 11. – søndag 19. februar kl. 12.30 og 14.30.

Rottejagt i udstillingerne

Har man mere energi til overs, er der rottejagt i museets udstillinger. Rottejagten udleveres i billetsalget og kan både fås på dansk, engelsk og svensk.

  • Fra lørdag 11. – søndag 19. februar kl. 11-17.

Læs mere om de enkelte aktiviteter i kalenderoversigten.

Melder sulten sig, har M/S Café frokost på menukortet til både børn og voksne. Prøv fx børnetallerkenen til 59 ,-. Læs mere om M/S Café.

Til toppen