Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold.
Modtaget!
Åbent i dag kl. 10:00 - 18:00.

Foredrag

Foredrag med Mikkel Beha

Længslen efter nye horisonter

Siden Mikkel Beha var helt lille, har eventyret og rejserne til søs været en stor del af hans liv. Denne aften tager Mikkel os med på en rejse ud i den store forunderlige verden, og alle de udfordringer der følger med, når man slipper fortøjninger til den velkendte hverdag, og tager på eventyr. Mikkel fortæller om at rejse med børn, om mødet med fremmede kulturer og glæden ved at krydse de store oceaner. Men også om det hårde slid det indimellem kan være for at få sine drømme til at gå i opfyldelse. Mikkel viser billeder fra et langt liv på verdenshavene og klip fra TV-serien ”Kurs Mod Fjerne Kyster”. Han vil desuden fortælle om alt det, man ikke ser på TV.

I museets butik er der mulighed for at købe bøgerne ”Kære Emil Hej Far” skrevet af Mikkel Beha Erichsen og Emil Midé Erichsen samt ”Under overfladen” skrevet af Emil, Theis og Alfred Midé Erichsen.

Pris: 200 kr. (Prisen inkluderer entré til museet)

Medlemmer af M/S Klub: 150 kr.

M/S Klub+: 100 kr.

Læs mere om klubberne.

Book billetter på booking@mfs.dk

Hvornår: Onsdag den 7. juni kl. 17-19.

Til toppen