Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. På vores website bruges cookies primært til trafikmåling og optimering af sidernes indhold
Modtaget!
Åbent i dag kl. 11:00 - 17:00.

Kystsejlads på et historisk dampskib

Udflugt langs kysten

Få en unik oplevelse på det smukke historiske kulfyrede dampskib S/S BJØRN fra 1908 i Øresund. Skibet sejler fra havnebassinet foran Kulturværftet eller Kongekajen med kursen mod syd eller vest langs kysten.

Under sejladsen kan I opleve besætningen arbejde på den fuldt restaurerede isbryder og slæbebåd. Se fx kaptajnen styre skibet, fyrbøderen skovle kul og matrosen ordne reb. Børn og barnlige sjæle kan prøve sømandsarbejdet på egen krop, eller I kan læne jer tilbage, nyde den friske havluft og den unikke udsigt ind mod Kronborg Slot og Øresunds smukke kyststrækninger og idylliske havnebyer.

Husk tøj der passer til vejret.

Hvornår: Søndag d. 3. juni, 1. juli, 5. august, 2. september. Kl. 13.00-14.00 og kl. 15.00-16.00

Pris for museumsbesøg og sejlads: 200 kr. for voksne. 50 kr. for børn i alderen 0-12 år. Familiebillet (to voksne og to børn) 400 kr. En billet for sejltur med S/S Bjørn, udløser gratis adgang til M/S Museet for Søfart.

Online billetsalg: http://ss-bjoern.dk/koeb-billet/
Eller ring til S/S BJØRN booking 9390 0025
Yderligere info om skibet: http://ss-bjoern.dk/

Gå til top